Dobbeltmandat eller ej: Inatsisartut-medlemmer stiller op til Folketinget

Tre Inatsisartut-medlemmer stiller op til folketingsvalget, hvilket betyder, at de kan ende med et dobbeltmandat

Aleqa Hammond (NQ), Pele Broberg (PN) og Bentiaraq Ottosen (A).

De tre har en ting til fælles, da de er medlemmer af Inatsisartut, og nu stiller op til folketingsvalget.

Sermitsiaq.AG har talt med de tre politikere, om de vil fortsætte i Inatsisartut, hvis de bliver valgt ind i Folketinget.

Aleqa Hammond fra Nunatta Qitornai:

- Nunatta Qitornai har ikke noget imod dobbeltmandater, eftersom vi mener, at det er en fordel at kunne følge og være med til at sætte præg på dagsordener begge steder, eftersom der er mange overlaps og denne er en fordel at følge tæt og have indflydelse på begge samtidig, siger hun.

Aleqa Hammond siger, at man skal have en bred politisk erfaring til at kunne håndtere en sådan situation, eftersom det er hårdt arbejde og man er meget væk fra familien.

- Jeg har hele perioden boet i Grønland og har pendlet frem og tilbage eftersom jeg hele tiden har boet i Grønland og min familie hele perioden er her. Jeg har fået formandsposten for grønlandsudvalget tilbage til grønlandsk mandat, og jeg vurderer, at min tid i Folketinget har været helt bestemt til at sætte rigsfællesskabet meget mere på dagsorden end tidligere - på baggrund af den udenrigs- og sikkerhedspolitiske position Arktis har og får. Også om Kina i denne sammenhæng i relation til USA's rolle over for Danmark og NATO.

Pele Broberg fra Partii Naleraq:

- Vi har heller ikke noget imod dobbeltmandater i vores parti, men det betyder ikke, at jeg skal have dobbeltmandater, hvis jeg bliver valgt ind. Der er en masse arbejde, hvis jeg bliver valgt ind i Folketinget, derfor er det ikke sikkert, at jeg også vil have tid til at være i Inatsisartut. En ting er dog sikkert, at jeg vil have orlov fra Inatsisartut i en kort periode, hvis jeg bliver valgt ind, siger han.

Pele Broberg siger, at opgaverne i Folketinget vil afhænge af, om han vil søge orlov i Inatsisartut eller have dobbeltmandat.

- Ingen i partiet har været medlem i Folketinget før, derfor vil jeg først vurdere, om hvor stort et arbejde vil være at være medlem i Folketinget, før jeg og partiet tager den endelige beslutning. Vi vil have den størst mulige indflydelse, derfor vil der være behov for at tænke sig om, før en beslutning træffes, siger Partii Naleraq-politikeren.

Bentiaraq Ottosen fra Atassut:

- Jeg kommer til at vælge selv, om jeg vil have dobbeltmandat eller ej, hvis jeg skulle blive valgt ind. Partiet har ikke noget imod dobbeltmandater. Jeg skal vurdere, hvordan jeg bedst kan arbejde. Hvis jeg skal kun havde én mulighed, ville jeg foretrække at være medlem af Folketinget, da jeg vil servicere mit land på den bedst mulige måde. Jeg har endnu ikke taget beslutning, om jeg skal have dobbeltmandat eller ej, men nu må vi først se valgresultatet, lyder det fra Bentiaraq Ottosen.

Powered by Labrador CMS