Gå til hovedindhold

Danmark løber fra sit ansvar

Sælbestanden i Grønland er en tikkende bombe for økosystemet. Danmark må gøre sit til at implementere oprindelige folks rettigheder, herunder salg af sælskind i EU

Det hænger for den danske stat, når den ikke hjælper Grønland med at presse på EU for bevare oprindelige folks rettigheder.

Det mener KNAPK, der i en pressemeddelelse skriver, at Danmark løber fra sit ansvar, når det gælder salg af sælskind i EU. 

- Sælfangst og sælskindsproduktion sikrer beskæftigelse overalt i Grønland og i særdeleshed i yderdistrikterne. Udnyttelsen af sæler og sælskindsproduktionen i Grønland er med til at hæve levestandarden og realindkomsten hos fangerne i vort land, skriver Leif Fontaine, der formand for KNAPK.

- Det er derfor vores mening, at importforbuddet mod sælskind i EU er ulovlig, siger Leif Fontaine, der lister følgende mål fra WTO op:

• Hæve levestandarden og realindkomsten
• Sikre beskæftigelse
• Arbejde for fuld udnyttelse af verdens ressourcer
• Samt at der skal tages hensyn til at bistå udviklingslande som Grønland med at få større del i den voksende internationale handel

Desuden mener Leif Fontaine, at importforbuddet mod sælskindsprodukter er overtrædelse blandt andet af følgende artikler i Deklarationen om Oprindelige Folks Rettigheder: Artikel 3, Artikel 5, Artikel 8,2 ab, Artikel 20, Artikel 32, Artikel 46 2,3. I den forbindelse mener KNAPK, at importforbuddet har medført at handel med sælskindsprodukter på verdensplan er krakeleret og har sat sælfangsten i Arktis under hårdt pres og har medført, at den bliver udsat for tvunget assimilation med risiko for ødelæggelse af oprindelig kultur.

- Den danske stat er juridisk forpligtiget til at tage skridt til at retfærdiggøre og implementere Deklarationen om Oprindelige Folks Rettigheder i det parlamentariske system i rigsfælleskabet, men staten er også forpligtiget til at tage foranstaltninger for at afbøde negative økonomiske eftervirkninger af tiltag, der skader fangernes livsvilkår i Arktis. Det ansvarlige politiske system i vort land må være sin opgave voksen og kræve over for staten, at forpligtelser gældende for oprindelige folk i henhold til internationale bestemmelser, der er anerkendt af FN overholdes og implementeres af staten.

- Vi er bekymret over, at et importforbud af sælskindsprodukter kan skade økosystemet i vore farvande. Allerede i dag er den voksende bestand af forskellige sæler en ”tikkende bombe” under det grønlandske fiskerierhverv, hvor det fra Grønlands Naturinstitut er dokumenteret, at alene bestanden af 17,5 millioner sæler i Nordatlanten spiser 16 million tons fisk og skaldyr årligt. Samtidig observeres afmagrede sæler i hele Arktis. Vi er bekymret og er bange for, at der kan være hungersnød i gang i sælbestanden i Arktis, siger Leif Fontaine.

 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER