Gå til hovedindhold

Grønlandske filmdage i Danmark

Nordatlantens Brygge viser to nye grønlandske spillefilm

Der kommer fokus på nutidens såvel som fortidens Grønland, når Nordatlantens Brygge på Christianshavn viser to nye grønlandske spillefilm og to filmhistoriske klassikere i dagene 16. til 23. februar. Filmene introduceres og drøftes af instruktører og fagfolk.

Torsdag den 16. februar kl. 20 vises
"Inuk" med instruktørbesøg
Instruktør Mike Makidson viser sin nye og internationalt prisbelønnede film om bydrengen Inuk, der kommer på en ydre såvel som indre dannelsesrejse gennem nutidens Grønland.

Lørdag den 18. februar kl. 15 vises
"S.O.S. Isbjerg" med oplæg
Arnold Fancks storslåede ekspeditionsdrama fra 1933 har Leni Riefenstahl i hovedrollen og introduceres af filmhistorikeren Carl Nørrested, der er aktuel med bogen "Grønlandsfilm".

Tirsdag den 21. februar kl. 20 vises
"Eskimo" med oplæg
Eskimolog Justyn Salomon introducerer Hollywood-klassikeren fra 1930 med oplæg om den danske opdagelsesrejsende Peter Freuchens medvirken i filmen og dens tilblivelse.

Torsdag den 23. februar kl. 20 vises
"Qaqqat Alanngui" med instruktørbesøg
Instruktør Malik Kleist og producent Aka Hansen viser deres hårrejsende gyser, der har slået samtlige publikumsrekorder i Grønland.

Biodagenes samlede program offentligøres mandag den 9. januar på www.bryggen.dk, og billetsalget åbner 12. januar.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER