Gå til hovedindhold

Sara mødes med Arctic medspiller

University of the Arctic skal fortsat skabe samarbejde blandt universiteter i Arktis

Optimering af ressourcer og viden, og ikke mindst et samarbejde blandt universiteter i Arktis var målet med etableringen af University of the Arctic tilbage i 2001. Det er lykkedes, og University of the Arctic er med den lange række af arktiske og nordiske universiteter som medlemmer, nu forankret i det arktiske. Det var nogle af de helt konkrete budskaber præsidenten for University of the Arctic, i daglig tale U-Arctic, Lars Kullerud præsenterede for Sara Olsvig (IA), da de mødtes torsdag på Christiansborg.

Mødet var på Sara Olsvigs initiativ, og var et ønske om et skabe et større kendskab til U-Arctic generelt, og samtidigt se det i sammenhæng med arbejdet i Arktiske Parlamentarikere, hvor Sara Olsvig repræsenter Folketinget.

- Det var et meget spændende og oplysende møde, og jeg ser hvor oplagt det er at få skabt et samarbejde universiteterne imellem i Arktis hvor vi bor få, spredt over store områder, og hvor netop optimering af ressourcer, viden og forskning er essentielt. De har bl.a. også meget konkrete erfaringer med fjernundervisning, som også er introduceret for studerende i Grønland, siger Sara Olsvig.

Efter en udviklingsfase siden etableringen i 2001 er University of the Arctic i dag blevet en betydelig medspiller på området inden for videregående uddannelser og på forskningsområdet. En markant dansk-grønlandsk forskning er med til at skaffe den nyeste viden til Grønland og Danmark, og de løbende forskningsresultater spiller både direkte og indirekte en vigtig rolle for landenes udvikling.

- I en tid hvor fokus på mange områder er forstærket omkring Arktis, er det vigtigt, at U-Arctic også fra dansk side er sikret midler til fortsat at varetage arbejdet, så også den fælles dansk-grønlandske indsats har et tydeligt aftryk. Jeg ser frem til, sammen med de øvrige partier i Folketinget, at arbejde på, at U-Arctics vigtige rolle med at udbygge samarbejdet blandt universiteterne og ikke mindst optimering af ressourcer, forskning osv. får den nødvendige dansk-grønlandske støtte, også efter 2012, slutter Sara Olsvig.

I perioden 2010-2012 har Danmark årligt bevilget 3 millioner kroner til U-Arctic.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER