Gå til hovedindhold

Maskinstop nord for Upernavik

Grønlandsk supertrawler ”Markus” slæber dansk lillesøster ”Ocean Tiger” sikkert i havn i Sisimiut

Under fiskeri i området nord for Upernavik gik det galt for ”Ocean Tiger”, der  er en dansk ejet reje trawler bygget tilbage i 1997 og er således 14 år gammel.

Skibet fik maskinstop som følge af skade på turboladeren på hovedmotoren. Under havariet udvikledes der meget røg i maskinrummet, og brandalarmer gik i gang.

Skibets elforsyning stoppede sammen med hovedmotoren, og skibet lå derefter dødt hen, fortæller maskinchef Gerth Lydersen. Til alt held  kom ingen besætningsmedlemmer til skade.

Skibet ejes af Danish Seafood i Nexø på Bornholm og fisker på EU's kvote ved Grønland.

De har 4000 tons reje kvote ved Vestgrønland og hertil en del kvote ved Østgrønland, oplyser skibets skipper Mogens Frederiksen fra Hirtshals, skibet er bemandet med folk fra Færøerne, Grønland, Danmark.

Mogens Frederiksen fortæller:

– Jeg forsøgte ellers at blive bugseret af flådens skib, der lå i Aasiaat området, men derfra vurderede man, at vi ikke var i umiddelbar fare, hvorfor vi skulle søge vores problem løst på alternativ måde. Derfor hyrede vi trawleren ”Markus”, der ejes af Qajaq Trawl A/S i Nuuk. Denne trawler lå ikke langt fra vores position.

Skibets blev der for slæbt af supertrawleren ”Markus” af Nuuk i 42,5 timer fra havaristedet, vest for Upernavik, syd over til Sisimiut.

Maskinchefen på Ocean Tiger vurderer, at de samlede omkostninger ved dette havari kommer til at beløbe sig til mellem 1,5 og 2 millioner kroner.

 

 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER