Gå til hovedindhold

En enkelt valgkreds – eller mange

Naaja Nathanielsen stiller spørgsmålstegn retfærdigheden af det nuværende valgsystem

Ikke en hund gøede, da Grønland forleden holdt folketingsvalg som en samlet valgkreds, men nu rejser landstingsmedlem Naaja Nathanielsen, Inuit Ataqatigiit, en debat om det repræsentative demokratis vilkår, når også landstingsvalgene foregår i en samlet valgkreds for hele landet.

– Det er vigtigt, at alle borgere oplever, at de har mulighed for at påvirke samfundets udvikling, og det er især vigtigt i en tid, hvor kommunerne er blevet større, og hvor en række store samfundsreformer er sat i gang, siger Naaja Nathanielsen.

På den baggrund stiller hun tirsdag eftermiddag i landstingssalen spørgsmålet, om det nuværende valgsystem bidrager positivt til det repræsentative demokrati.

Ved hjemmestyrets indførelse i 1979 blev Grønland inddelt i otte valgkredse: Sydgrønland (4 mandater), Midtgrønland (5 mandater), Nordgrønland (4 mandater) og de fem enkeltkredse Uummannaq, Upernavik, Qaanaaq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit. De to partier Siumut og Atassut blev næsten lige store, men mandatfordelingen i landstingssalen blev 13-8, fordi Siumut vandt alle fem yderdistrikter, hvor især mandaterne fra Qaanaaq og Ittoqqortoormiit ikke kostede særlig mange stemmer.

I 1998 blev hele Grønland slået sammen i en enkelt valgkreds.

Naaja Nathanielsen vejer for og imod: – Et hovedargument for at forlade systemet med flere valgkredse var at tilskynde landstingspolitikere til at arbejde for hele landet i stedet at have snævert fokus på sin deres region og deres egen valgkreds. En ulempe ved at overgå til én stor valgkreds har været, at områder med et lille vælgergrundlag kan have svært ved at opnå lokalt bosiddende repræsentation i Inatsisartut.

Flere gange er den samlede valgskreds blevet drøftet i landstingssalen, men foreløbigt har der ikke været flertal for at vende tilbage til den gamle ordning. Landstingspolitikerne har i dag krav på en bolig i Nuuk, og mange landspolitikere har i løbet af en valgperiode langsomt, men sikkert flyttet fra hjembyen til landets hovedstad.

Samtidig rejser det repræsentative demokrati en debat om netop det repræsentative. Er postnummeret den vigtigste hjørnesten, eller skal mænd og kvinder, unge og gamle, byer og bygder, rødhårede og sorthårede, arbejdsløse og beskæftigede, fangere og kontorfolk, danske og grønlændere have øremærket hver deres plads i landets parlament for at Grønland lever op til det repræsentative demokrati.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER