Håndbold på svensk
Angutimmarik Kreutzmann bor i Helsingør og spiller håndbold i Helsingborg
Angutimmarik Kreutzmann er nu igang med sin anden sæson i den svenske klub OV Helsingborg og er ved at vende sig til en anden tilværelse og et andet liv efter fem trygge år i Silkeborg. Angutimmarik lægger ikke skjul på, at det til tider har været hårdt at forlade alt det kendte og alle de gode kammerater.
-Det er lidt mærkeligt, at man kan bo i Danmark og så spille håndbold i Sverige, men det kan man sagtens fortællert 23-årige Angutimmarik Kreutzmann.
- Jeg bor i Helsingør og tager med færgen over til Helsingborg, når jeg skal træne og spille kamp. Det ta'r kun ca. 30 minut.
OV Helsingborg sluttede sidste sæson som nr. syv i den næstbedste svenske række. Ambitionerne i år er at slutte helt i top. Holdet er bl.a. blevet forstærket med den stærke stregspiller Oluf Ask, som har spillet i Danmark for bl.a. GOG.
-Rykker vi op, kunne jeg godt overtales til at blive her. Svensk håndbold passer mig helt fint. Vi spiller med et traditionelt 6 - 0 forsvar og spiller i Sverige nok fysisk hårdere, end man normalt gør i Danmark. Jeg spiller med nr. 34, fordi min farfar blev født i 1934, fortæller han.
En fiberskade, som heldigvis ikke er alvorlig, driller, så Angutimarik Kreutzmann var ikke på banen i weekendes kamp mod IFK Ystad. OV Helsingborg vandt sikkert 28 - 18 og har nu vundet de tre første kampe.
OV Helsingborg trænes af den tidligere danske landsholdsspiller Ian Marko Fog, som før sidste sæson hentede Angutimmark Kreutzmann til klubben.