Mange unge indsatte i Herstedvester

Der er mange unge blandt de tidsudbestemt anbragte i Anstalten ved Herstedvester. Og tiden, de dømte afsoner, stiger, viser forskningsprojekt.

De dømte i Anstalten ved Herstedvester afsoner i længere og længere tid.

Mindst 113 grønlændere er i Grønland idømt en tidsubestemt straf, som de har skullet afsone i Danmark, fremgår det af et forskningsprojekt fra Københavns Universitet, skriver Jyllands-Posten.

Ifølge forsker Evy Frantzen er der en gruppe på 43 personer, hvor den tidligere kriminelle karriere ikke virker særlig tung. Og forskeren har derfor svært ved at tro på, at sanktionsmulighederne har været udtømt, da dommen lød på tidsubestemt anbringelse i Danmark.

Ifølge forskningsprojektet sidder de grønlandske døme længere tid i anstalt i Danmark end tidligere. Den Grønlandske Retsvæsenskommission nåede frem til en gennemsnitlig afsonigstid på seks år og seks måneder, mens Evy Frantzen når frem til en gennemsnitlig afsoningstid på syv år og tre måneder for de 48 personer, hun har fundet oplysninger på.

De 20 grønlændere, som i 2006 afsonede i Herstedvester, havde i gennemsnit afsonet ni år og seks måneder.

Powered by Labrador CMS