Gå til hovedindhold

Museer på seminar

11 lokal museer bliver repræsenteret på et miniseminar om Grønlands kulturhistorie på Ilisimatusarfik

 

Grønlands Museumsnævn har i samarbejde med Ilisimatusarfik, Institut for Kultur- og Samfundshistorie arrangeret et miniseminar for museumsansatte i grønlandske museer. 11 lokalmuseer er repræsenteret i miniseminaret. Det oplyser formanden for Grønlands Muesumsnævn Aviâja Rosing Jakobsen i en pressemeddelelse.

Miniseminaret foregår på Ilisimatusarfik i perioden 26.-30. september.

Formålet med miniseminaret er at give museumsansatte et indblik i Grønlands Kulturhistorie og at give museumsansatte redskaber til på egen hånd at arbejde videre med de informationer og input de måtte tilegne sig under miniseminaret, oplyser formanden.

Samtidigt giver det mulighed for at udveksle erfaringer og diskutere det faglige arbejde i museer.

Der vil være foredragsholdere fra både Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu og Ilisimatusarfik Kultur- og Samfundshistorie afdeling, samt arkæolog Jens Fog Jensen fra Danmarks National Museum.

Det er medlem af naalakkersuisut for familie, kultur, kirke og ligestilling Mimi Karlsen, der åbner dette seminar. 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER