Gå til hovedindhold

Aputsiaq trak 15 tons

Hovedstadens stærkeste mænd agerede menneskelig motor

Underlaget var drivvådt efter en solid byge, men det afholdt ikke ni bomstærke unge i Nuuk fra trække en lastbil lørdag eftermiddag.

Da indledte Fit og Fun nemlig den årlige konkurrence om, hvem der er den stærkeste mand - eller kvinde - i hovedstaden.

Lastbilstræk var den første ud af fem discipliner. Til formålet var der lejet en lastbil, der normalt transporter olie rundt i hovedstaden. Den vejer 15 tons og fastspændt i en wire til lastbilen skulle deltagerne herefter trække i reb for at nå hen til en målstreg.

På videoen kan du først se Ineqi, der overkom distancen på 25, 8 sekunder. Han bliver fulgt af Aputsiaq Fleischer Høy, som vandt i tiden 24,9 sek.

Samlede resultater for lastbiltræk-konkurrencen:
Salik ( 77 kg) 32,4 sekunder.
Erneeraq (77 kg) 35,9 sekunder

Simon (86 kg) 29,8 sekunder
Johannes (84 kg) 29,3 sekunder
Lars J. (82 kg) 29,5 sekunder

Thomara (præcis vægt ikke angivet men deltager i vægtklasse 90-100 kg) 25,2 sekunder

Ineqi (vægtklasse 101-110 kg) 25,8 sekunder
Gerth (vægtklasse 101-110 kg) 26,5 sekunder

Aputsiaq Fleischer Høy (109 kg) 24,9 sek sekunder.

Armbrydning og dødløft i vente

Efter lastbiltræk-konkurrencen gik deltagerne inden for i tørvejr hos Fit & Fun. Her skulle de dyste i at lægge arm.

Anden etape bliver i oktober, hvor der for alvor skal løftes jern. Da skal deltagerne konkurrere i tre discipliner, nemlig bænkpres, dødløft og squat.

Sidste år vandt Mikkel Kielmann Hansen - uden at han dog vandt nogen af disciplinerne. Favorit i år må være Aputsiaq Fleischer Høy, der sidste år fik en skade - og dermed ikke deltog i lastbilkonkurrencen. Han løftede samlet det tungeste jern.
 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER