Øystein kommer til OL
Lempede kvalifikationskrav gør, at Danmark stiller med et rekordstort hold til vinter-OL i Vancouver, blandt andet med den grønlandske skiskytte, Øystein Slettemark. Men der uddeles ingen badebilletter, siger DIF-formand.
Indtil for nylig måtte danske OL-atleter ikke være blandt de dårligste, og derfor var der stort set ingen danskere med til vinter-OL. Men holdningen har ændret sig, og når det danske flag vises frem ved åbningsceremonien i Vancouver den 12. februar, vil et rekordstort dansk hold deltage i indmarchen.
De danske kvalifikationskrav blev gjort mere lempelige efter OL i Torino for fire år siden. Dengang hed Danmarks Idræts-Forbunds (DIF) formand Kai Holm. Han havde ellers i mange år forfægtet et standpunkt, der hed, at Danmark kun skulle sende atleter til OL, hvis de havde en chance for at komme i den bedste tredjedel i deres discipliner.
Med andre ord: Danmark skulle ikke stille med atleter, der gjorde Dannebrog til grin. Men i dag bakker han alligevel op om de ændrede regler og det store danske hold.
- Man risikerer, at kvaliteten blandt atleterne ikke er god nok. Men nu må man give det en chance, og så må DIF bestemme, hvad der skal ske fremover. Man kan godt kalde det en form for eksperiment, lyder det fra Kai Holm, der indtil sidste år var medlem at den internationale olympiske komité (IOC).
DIF sætter senest navn på årets OL-deltagere den 27. januar, men regner med en dansk trup på 18 atleter - seks flere end den hidtil største trup ved OL 1998 i Nagano. Det er samtidig 13 flere end ved det seneste OL i Torino, hvor kun det kvindelige curlinghold repræsenterede Danmark.
Den direkte årsag til, at kvalifikationsreglerne er blevet ændret, var den grønlandske langrendsløber Martin Møller, der ved OL i Torino ikke kunne komme til start, selvom han havde opfyldt de internationale krav. Det var man rasende over i Grønland, og episoden medførte en holdningsændring hos DIF. I Vancouver i år kommer det danske hold blandt andet til at tælle den grønlandske skiskytte Øystein Slettemark.
- Vi har en forpligtelse over for grønlænderne. De nye kriterier betyder, at de får en atlet med, og det betyder meget for deres nationalfølelse. Det store hold kan desuden medføre, at danskerne får en større indsigt i og interesse for vintersporten. Det er behersket, hvad danskerne har forstand på af vinteridræt ud over styrtløb og ishockey, siger Kai Holm.
DIF's nuværende formand, Niels Nygaard, afviser, at der bliver uddelt "badebilletter" til Vancouver, og at dansk idræt på den måde kommer til at stå i et dårligt lys. Blandt andet fordi de internationale krav er blevet skærpet i forhold til tidligere.
- Der vil være nogle danskere, der kommer til at ende blandt de sidste, men ikke sådan, at de er håbløst bagefter. De er rustede til konkurrencen, og de unge får en mulighed for at hærde sig til kommende OL, siger Niels Nygaard.
Det rekordstore danske hold sendes af sted på et tidspunkt, hvor Danmarks Idræts-Forbund blandt andet på grund af vigende tips- og lottomidler, er midt i en enorm spareplan. OL-projektet kunne virke som en økonomisk udfordring af de større, men er det faktisk ikke. IOC tjener styrtende på at sælge sponsorater og tv-rettighederne og er derfor rundhåndet.
DIF har nogle faste udgifter i forbindelse med OL-projektet uanset om det er et lille eller stort hold, der skal af sted. At gøre holdet større, end det ville have været, hvis det var blevet udtaget under de gamle krav, koster kun 20.000 kroner per ekstra atlet.
Det skriver ritzau.