Peter Ostermann er død
En markant figur under Hjemmestyrets 20 første år, Peter Ostermann, er død
Kommunal- og Landstingspolitikeren Peter Ostermann er død. Han var et fremtrædende medlem af kommunalbestyrelsen gennem mange år i daværende Qaqortoq Kommune og medlem af det daværende Landsting i Hjemmestyrets første 20 år, 1979-1999.
Jeg har den glæde at være kollega til Peter igennem 4 valgperioder og lærte ham at kende som en dybt engageret politiker.
Jeg husker ham bl.a. for hans respekt for sine vælgere, hans åbne sind for politiske drøftelser med alle sine politiske kolleger uanset partifarve og for hans evne for at kunne koble af når lejlighed bød sig.
Under landets daværende valgkredsopdeling var det Peter Ostermann, som var sit partis ordfører bl.a. i spørgsmål om landbrug og husdyravl. Der meldte han sin uforbeholdne opbakning til erhvervet som et stort potentiale for landets fødevareforsyning.
Som kollega i Landstingets finansudvalg og således rejsefælle til Peter Ostermann til alle regioner i landet husker jeg ham med ære og respekt.
På vegne af Inatsisartut sender jeg min dybeste medfølelse til de efterladte, enken Olivia, deres børn Kristian, Inga og Henrik og børnebørn.
Jeg vil mindes Peter Ostermann som en markant figur under Hjemmestyrets første opbygnings år og som en god kollega og ven.
skriver Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Igaliko, 19. juli 2011