Gå til hovedindhold

Nuuk er billigst

Ved at flytte Arktisk Kommando til Nuuk opnår man en årlig besparelse på cirka 50 millioner kroner

Økonomisk peger pilen mod, at Grønlands Kommando – snart Arktisk Kommando – bliver flyttet fra Kangilinnguit til Nuuk.

Det viser en rapport om Arktisk Kommando, som Forsvarsministeriet har offentliggjort. Rapporten kommer efter et analysearbejde og skal danne baggrund for beslutningen om, hvor Arktisk Kommando skal ligge.

- Det beregnede provenu (besparelse, red.) udgør cirka 49 til 52 millioner kroner årligt ved placeringerne i Nuuk, cirka 43 millioner kroner ved en placering i Narsarsuaq og cirka 11 millioner kroner ved at fastholde placeringen i Kangilinnguit.

- Beregningerne viser, at tilbagebetalingstid for investeringerne sker senest efter cirka 5 år ved de skitserede løsninger, og perioden efter tidspunktet for tilbagebetalingstiden vil således medføre et betydeligt provenu ved både Nuuk og Narsarsuaq. Et provenu, som årligt er op til cirka 32 til 41 millioner kroner højere end ved at fastholde placeringen i Kangilinnguit, står der i rapporten.

Rapporten påpeger dog også andre forhold, som der skal tages højde for. Her nævnes eksempelvis alt det praktiske omkring driften af hovedkvarteret, hvor Nuuk er bedst stillet, mens Kangilinguit har et stort behov for selv at etablere ”støttestruktur”.

Af rapporten fra Forsvarsministeriet fremgår det ikke, hvilket sted der er den mest optimale løsning – det er op til politikerne at afgøre til efteråret.

Sermitsiaq.AG beklager, at vi tidligere på dagen skrev, at en fastholdelse af Arktisk Kommando i Kangilinnguit er den billigste løsning.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER