Foråret er kommet til Disko
På overfladen kan man ikke se det, men lige under havoverfladen vokser antallet af alger time for time lige nu i Diskobugten. Det viser undersøgelser, som forskere fra DTU Aqua laver ved Arktisk Station i Qeqertarsuaq
Væksten af alger eksploderer om foråret, når havisen bryder op og solens lys rammer vandet.
- Siden vi var ude i sidste uge er der kommet tre gange så mange alger, og vi forventer, at det topper her de nærmeste dage, fortæller professor Torkel Gissel Nielsen fra DTU Aqua i Danmark, som netop nu er på Arktisk Station, Disko, for sammen med kolleger at undersøge plankton-algerne og de bittesmå krebsdyr, som fx vandlopper, som spiser algerne.
Fordi algerne er mad for blandt andet vandlopper, som igen bliver spiste af småfisk, som bliver spist af fugle og så videre, så har forårsopblomstringen af alger betydning for livet i havet.
Forskerne undersøger opblomstringen blandt andet ved at tage vandprøver på havet med Arktisk Stations skib Porsild. Prøverne bliver efterfølgende studeret nærmere i laboratoriet på Arktisk Station.
- Starten af forårsopblomstringen er styret af isdækket, hvis der ikke er is, starter den tidligt, mens et langvarigt isdække udskyder opblomstringen, fortæller professor og forskningsleder Torkel Gissel Nielsen, DTU Aqua.
Heldigt at sker nu
Derfor er Torkel Gissel Nielsen personligt glad for, at isdækket i år har ligget længe – ellers ville forskerne nemlig risikere at være kommet for sent til at studere algerne nu, hvor der er flest af dem.
- Fordi det svinger så meget fra år til år om der er is og hvornår den smelter, er det svært at planlægge, hvornår opblomstringen topper. Vi er lige nu 12 forskere fra forskellige universiteter her, så det er for os rigtig heldigt, at isen har ligget så sent i år, siger Torkel Gissel Nielsen, DTU Aqua.
Sydlig art på fremmarch
Ud over algerne holder Torkel Gissel Nielsen og de andre forskere også øje med en sydlig vandloppeart på fremmarch i Diskobugten.
- Vi har allerede set tegn på, at de fuldfede arktiske vandlopper er ved at blive fortrængt af en sydlig mager art, som er lige så stor, men som indeholder meget mindre fedt end de arktiske lopper. Det kan betyde, at mange fisk og havfugle vil skulle bruge mere energi på at fange nok vandlopper til at få deres fødebehov dækket og kan dermed få alvorlige konsekvenser for det rige dyreliv langs Grønlands øst -og vestkyst, fortæller professoren, som har været regelmæssigt i felten ved Disko siden 1992 og har skrevet mere end 40 videnskabelige publikationer om livet i havet i området.
I år har de første dages feltarbejde foreløbig vist, at der stort set kun er de magre lopper at finde i vandprøverne, som forskerne tager fra forskningstationens skib Porsild.