Niviaq testes for doping

Sammen med de kendte internationale langrendsløbere skulle den unge grønlandske løber også testes for doping

Niviaq i venteværelset sammen med løbere fra Finland, Rusland og Danmark til den obligatoriske dopingtest, som er en blodprøve til bl.a. at måle antal røde blodlegemer i blodet. Hvis denne er for høj får løberne ikke lov til at løbe de næste 5 dage. Foto: Flemming Enequist

Inden Niviaq Berthelsen gik ud til kvalifikationsløbet i dag, som hun vandt, blev hun testet for doping. Sammen med løbere fra de store skinationer, måtte hun pænt sidde i venteværelset.

Hvis de røde blodlegemer viser et for højt tal, får man ikke lov til at løbe de næste 5 dage.

I VM-lejren i Norge kom huntilfældigvis i kontakt med en nordmand, som viste, at have været til GM i Maniitsoq i 1989. Det var såmænd ingen ringere end Vegard Ulvang sammen med FIS-præsidenten, som hun fik hilst på.

Som nævnt deltog Niviaq i sin første konkurrence i dag, som hun vandt, ligesom der også har været åbningsceremoni i dag.

- Det er en stor dag for Grønlandsk langrendssport at nå så langt igen, siger Flemming Enequist, der er holdleder i Norge.

Transmissioner fra VM i langrend kan ses på NRK1.

- Her i oslo er Vm forberedelserne ved at være overstået, løjperne gennemtestet. Det er verdens hårdeste løjper, Niviaq Chemnizt Berthelsen løber på, hvilket jeg kan bekræfte. Der er en lille smule af vores VM løjper fra 1982 tilbage, hele stadion er flyttet og løjpen er blevet utrolig tv venlig, så det er en fornøjelse for løbere, der kan lidt at løbe på løjper med mange og hårde bakker, siger Flemming Enequist.

Powered by Labrador CMS