Nive Nielsen på Roskilde festival

Men hun går på scenen to dage før selve festivalen starter

Nive Nielsen er med i Roskilde. Foto: Christian Schultz-Lorentzen.

Programmet for årets Roskilde Festival blev offentliggjort fredag. I år er der grønlandsk deltagelse, når Nive Nielsen and the Deer Children går på tirsdag eftermiddag

Det er på den lille Pavilion Junior-scene, at Nive Nielsen og hendes band skal spille. De går på klokken 14.30 tirsdag den 28. juni, to dage inden selve festivalen starter. Så man skal tidligt på Roskilde Festival i år, hvis man vil høre festivalens eneste grønlandske islæt.

Årets hovednavne på Roskilde er fordelt med Iron Maiden og PJ Harvey torsdag den 30. juni, Portishead spiller om fredagen, Arctic Monkeys om lørdagen og Kings of Leon lukker den store orange scene af om søndagen.

Powered by Labrador CMS