Nive Nielsen på ny turné

Nive Nielsen får et travlt forår med koncerter i Skandinavien, UK, USA og Canada

Du kan nå at høre Nive Nielsen i Grønland, inden hun igen tager på turné i det store udland. Foto: Privat

Nu er Nives vinter stop snart forbi... Hun er nu igang med nye indspilninger, og det bliver et travlt forår med koncerter i bl.a. Skandinavien, UK, USA og Canada.

Men først er der to koncerter i Grønland. Den sidste chance for at se og høre Nive Nielsen & The Deer Children i Grønland i et stykke tid.

Nive Nielsen & The Deer Children spiller sammen med Simon Lynge i Qaqortoq den 9. februar og i Katuaq i Nuuk den 11. februar. Det bliver to enestående koncerter med surprise gæster og vist nok også nogle nye sange, som får premiere. Det oplyser Nive Nielsens manager Jan de Vroede.

Bagefter tager Nive Nielsen & The Deer Children til bl.a Norge, hvor de skal spille flere gange på den store Nordiske festival By: Larm i Oslo (17/18/19. Februar). Og videre til Danmark, hvor de holder koncert i København (21/2 Huset i Magstræde) sammen med Nives store helt "the godfather of americana" Howe Gelb, som bliver band medlem til denne koncert, og i Musikcaféen i Århus (22/2). Billetter er næsten udsolgt.

Resten af måneden fortsætter tournéen til England, og i marts er Nive & band i USA, oplyser Jan de Vroede.

Powered by Labrador CMS