Torrak!

Nive Nielsen får stor rolle i tv-serie af Ridley Scott

Den grønlandske sanger og skuespiller Nive Nielsen kommer til at spille overfor for en række kendte britiske skuespillere.

Nipitu - musiksommerskole

Nive Nielsen får en bærende rolle i Ridley Scotts stort anlagte serie ’The Terror’. Det skriver Soundvenue.

Hun kommer til at spille med i ni ud af de planlagte ti afsnit i serien.

Udover at Ridley Scott ikke ligefrem er noget ukendt instruktørnavn, er der også på skuespillersiden kendte navne på rollelisten.

Således spiller ifølge Soundvenue Jared Harris (’Mad Men’, ’The Crown’), Ciaran Hinds (’Game of Thrones’) og Tobias Menzies (’Broadchurch’) tre officerer på skibet HMS Terror.

Historien baserer sig delvist på en virkelig historie om en ekspedition i 1847, der forsøget at finde Nordvestpassagen. HMS Terror sad fast i isen og besætningen måtte klare sig i to år uden kontakt med omgivelserne. Nive Nielsen spiller den eneste kvinde ombord.

Serien tilføjer så et overnaturligt element til de historisk overleverede hændelser. Besætningen bliver nemlig angrebet af et mystisk væsen, hvilket kaster den ud i en desperat overlevelseskamp. Serien er baseret på Dan Simmons’ roman fra 2007

Med tv serien får Nive Nielsen sin første større rolle. Hun har tidligere spillet over for Colin Farrell i Terrence Malicks ’The New World’.

Sidste år udgav Nive Nielsen and the Deer Children albummet ‘Feet First’. I næste uge skal hun spille flere koncerter i Danmark, deriblandt i DRs koncerthus.

The Terror bliver produceret for AMC.

Powered by Labrador CMS