Nive hilser med en helt ny julesang

I aften er det næsten jul, fordi der sendes julehilsener fra Danmark til Grønland på tv.

År 2010 har været et helt forrygende år for Nivé Nielsen, i aften synger hun en helt ny julesang i Julehilsener til Grønland. Foto: Leiff Josefsen

TV blænder op for julehilsener til Grønland i aften, hvor Julie Berthelsen er vært og med sig på scenen har hun DR Big Bandet, DR Pigekoret, grønlænderkoret Aavaat og dirigenten Michael Bojesen.

Udover masser af hilsner fra Grønland og Danmark byder programmet også på en helt ny julesang af og med den grønlandske sangerinde Nive Nielsen, på årets største hit i Grønland af og med Nabiha og en klassisk vintersang med Kaya Brüel og Ole Kibsgaard.

Powered by Labrador CMS