Gå til hovedindhold

Nipisa indstillet til nordisk mad-pris

Med Ny Nordisk Mads hædersdiplom følger 100.000 kroner.

Restaurant Nipisa i Kolonihavnen i Nuuk er indstillet til Ny Nordisk Mads hædersdiplom.

Ny Nordisk Mads hædersdiplom er i år rettet mod konkurrencedygtighed og nordisk produktudvikling.

Svenskerne stiller med Ny Nordisk Mads pioner Eldrimner, et centrum for madhåndværk og udvikling i hele Norden.

Norge har indstillet Hanne Frosta, Restaurant På Høyden, Bergen, som arbejder suverænt med nordiske råvarer.

Islands kandidat til diplomet er Restaurant Vox, Reykjavik. Her er Gunnar Karl Gislason en innovativ leder, som arbejder for nordiske ingredienser.

Finlands kandidat er Kasvik Galleria, Kuopio, som tre gange har vundet Årets Stjärnproduk.

Danmark indstiller Læsø Saltsyderi, som er et lokalt produktions- og oplevelsescenter om salt.

Grønland har indstillet den nyskabende Restaurant Nipisa, Nuuk, som har moskusokse og sortebær på menuen.

Diplomet uddeles den 4. november på Moderna Museet i Stockholm.

Sidste år var det svenske Icehotel i Jukkasjärvi, der vandt hæderen og de 100.000 danske kroner for sin indsats for turismen og den regionale udvikling.

Det var Nordiske Ministerråd, som i 2006 etablerede Ny Nordisk Mad-programmet for at støtte den nordiske køkkenbevægelse og brugen af nordiske råvarer.

Anso Hardenberg er udpeget til Ny Nordisk Mads ambassadør i Grønland.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER