Nikolaj Heinrich udnævnt til æresmedlem

Kommunalbestyrelsesmedlem og tidligere borgmester Nikolaj Heinrich er udnævnt som æresmedlem i World Winter Cities.

Tidligere borgmester Nikolaj Heinrich er blevet udnævnt som æresmedlem i vinterbyernes sammenslutning World Winter Cities. Foto: . Leiff Josefsen

I forbindelse med World Winter Cities borgmestrenes konference, der i disse dage bliver afholdt i Estland, blev tidligere borgmester for Nuup Kommunea, Nikolaj Heinrich, der deltager som delegat for Kommuneqarfik Sermersooq, udnævnt som æresmedlem, skriver sermersooq.gl.

- Som mangeårig politiker er det glædeligt at se, at det, man har udrettet i årenes løb og som man ikke tænker stort om til daglig, bliver bemærket og anerkendt, siger den tidligere borgmester og kommunalbestyrelsesmedlem i Kommuneqarfik Sermersooq og nu æresmedlem i World Winter Cities, Nikolaj Heinrich.

Begrundelsen for udnævnelsen til æresmedlem er blandt andet, at Nikolaj Heinrich har været i front for en vellykket World Winter Cities konference i 2008, der var arrangeret af det daværende Nuup Kommunea. Arrangementet blev nemlig bedømt til at være det bedste i de seneste 30 års konferencer, både indholdsmæssigt og planlægningsmæssigt samt med hensyn til planlægningen af hensigtserklæringer for det fremtidige arbejde i sammenslutningen World Winter Cities.

Udover Nikolaj Heinrich blev to andre medlemmer også udnævnt som æresmedlemmer.

Powered by Labrador CMS