Niels Thomsen ny formand for Demokraterne
Demokraternes hovedbestyrelse har valgt Niels Thomsen som formand, det skete til partiets landsmøde i Ilulissat i går, lørdag.
Stemmeslugeren ved valget til Inatsisartut i april, Demokraternes Niels Thomsen, havde ikke en modkandidat til formandsposten. Han blev anbefalet til posten af hovedbestyrelsen i slutningen af maj, efter Randi Vestergaard Evaldsen har besluttet sig for ikke at genopstille som formand.
- Jeg er ydmyg
- Jeg er selvfølgelig glad. Men jeg er også ydmyg, da ansvaret og opgaven er stor. Jeg føler mig klar til arbejdet, siger Niels Thomsen til Sermitsiaq.AG, efter formandsvalget i partiet.
Den nyvalgte formand for Demokraterne holdte en formandstale ved landsmødet. En af de vigtigste punkter i hans tale var, at partiet skal arbejde for at blive større.
- Jeg talte om hvordan vi skal arbejde i partiet. Mit budskab er at partiet skal vokse sig større, og på den måde kan vi gøre landet mere liberal og lave ændringer i samfundet, fortæller Niels Thomsen.
Bredere målgruppe
Med ambition om at gøre Demokraterne større har den nye formand ønske om, at partiet skal henvende sig til en bredere målgruppe end hidtil.
- Vi skal udvikle vores politik. Jeg mener, at nogle dele af vores politik er uklar. Det er det vi skal arbejde med nu, at gøre den mere klar og bred. Vi skal henvende os mere til vælgere med forskellige aldre og interesser. Vi skal have mere helhedsorienteret politik, men ikke en kedelig politik der ligner andre.
Om selvstændighed
Niels Thomsen kom ind også på debatten om Grønlands selvstændighed.
- Man kan måske sige, at vi næsten alle i samfundet har selvstændighed som målsætning. Men når vi taler om, hvordan vi skal opnå selvstændighed, er der forskellige meninger. Nogle tror på og ønsker om at opnå selvstændig i morgen.
- Hvis vi skal køre i retning mod selvstændighed, må vi tale om forskellige emner og ordne vores problemstillinger i samfundet. Og finde ud af hvad der skal til for at opnå det, lyder det fra Niels Thomsen.
Gør klar til næste valg
Demokraternes landsmøde fortsætter i dag, søndag, hvor der skal debatteres politik. Hovedfokus er på at få lagt strategier til de kommende valg til Inatsisartut, kommunalbestyrelserne og Folketinget.
Demokraternes hovedbestyrelse ser efter landsmødet således ud:
Formand: Niels Thomsen
Politisk næstformand: Randi Vestergaard Evaldsen
Organisatorisk næstformand: Nivi Olsen
Kasserer: Malene Vahl Rasmussen
Bestyrelsesmedlem: Rachel Ingemann
Bestyrelsesmedlem: Lena Ravn Davidsen
Bestyrelsesmedlem: Justus Hansen
1. suppleant: Andrie Sørensen
2. suppleant: Simigaq Heilmann
3. suppleant: Anâ-Grethe Klein
4. suppleant: Karl Peter Herlufsen
5. suppleant: Anna Wangenheim
6. suppleant: Erne Olsen