New York tog pusten fra mig – på godt og ondt

I løbet af de sidste to år har Mira arbejdet i FN’s hovedkvarter i New York med oprindelige folks rettigheder. To år i en by med konstant aktivitet og larm til pludselig stilhed da corona-virussen ramte. To år med inspirerende møder med oprindelige folk og hjertegribende virkeligheder. Den 1. oktober forlader hun FN og New York med en værdifuld baggage af ting og oplevelser.

Mira var ansvarlig for et heldagsarrangement i FN i forbindelse med den International Dag for Verdens Oprindelige Folk i 2019

For to år siden pakkede jeg min lejlighed i Nuuk ned og skiftede udsigten til store Malene og lille Malene ud med udsigten til højhuse i New York. Nu pakker jeg mine ting sammen i New York og er på vej tilbage. Jeg har løbende skrevet i Atuagagdliutit om mit arbejde, om oprindelige folks rettigheder, om at bo i New York og om corona-virussen. Her en lille opsamling på to overvældende men fantastiske år.

Jeg tog til New York for at arbejde som juniorrådgiver ved FN´s Sekretariat for det Permanente Forum for Oprindelige Folk´s Anliggender. Vores kontor arbejder dels som et kontor, der skal fremme og støtte oprindelige folks rettigheder indenfor FN systemet og eksternt.

Konsekvenser efter coronaudbrud

Der er omtrent 477 millioner oprindelige folk fordelt i alle verdens regioner. Alle de personers rettigheder skal dækkes og forsvares af et kontor med ti personer, og det er da bestemt urealistisk, hvis man spørger mig. Især når man ser på de enorme udfordringer, som mange oprindelige folk står overfor.

Siden corona-virussens udbrud har vores kontor modtaget indberetninger fra oprindelige folk, der står overfor enorme vanskeligheder. Mange har ikke adgang til hospitaler, til information om pandemien på deres eget sprog, og nogle har endda ikke adgang til vand og sæbe, så de på helt basal vis kan forhindre smittesprede.

Hvad værre er, at pandemien i nogle tilfælde er blevet brugt af regeringer som en begrundelse til at trænge ind på oprindelige folks territorier og fratage dem deres mulighed for at dyrke deres egen mad. Det sker i en tid, hvor mange oprindelige folk ikke kan forlade eget samfund for at skaffe mad udefra.

Læs hele om Mira Kleists oplevelser i USA i den seneste udgave af avisen AG. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS