Nervøs VM-deltager: Ved ikke om jeg kommer afsted

Crossfitteren, som bliver den første grønlandske deltager ved VM-crossfit, Maria Grødem fik sin første vaccination i denne uge, men hun skal have nummer to for at undgå karantæne ved indrejse til USA, hvor konkurrencen afholdes.

Først fik hun afslag fra landslægeembedet, om at blive vaccineret, men så slap hun igennem nøglehullet med en overskudsvaccine, da hun stod og ventede ved vaccinationscentret i Nuuk i denne uge.

Maria Grødems VM-deltagelse afhænger af, at hun kan få sit andet stik før afrejse til USA.

Det lykkedes Maria Grødem, at kvalifisere sig til VM i crossfit i sidste måned. Hun blev nummer 13 i verden under kvalifikationskonkurrencen. Man skal være i top-20, før man er kvalificeret til VM.

Men efter glæden over at kvalificere sig havde lagt sig, fandt Maria Grødem ud af, at hun skal være fuld vaccineret, før hun kan fuldføre VM i USA.

- Jeg har fået mit første stik og jeg kan kun få et coronapas til USA, hvis jeg har fået det andet stik. Jeg står lige nu i en situation, hvor jeg ikke kan nå at få det andet, siger crossfitteren til Sermitsiaq.AG.

Hvis ikke hun bliver fuldvaccineret, så skal hun sidde i karantæne i en uge, før hun kan færdes i USA.

- Karantæne vil påvirke, hvordan jeg kan præstere til VM. Hvis jeg skal kunne konkurrere ordentligt, så skal min krop være i topform. Hvis jeg skal være i karantæne, så vil jeg ikke kunne træne lige så meget, siger Maria Grødem.

Maria Grødem skal have det andet stik senest den 29. juni eller i starten af juli før hun trygt kan rejse til USA og repræsentere Grønland ved VM-crossfit. Lige nu ser det langt fra godt ud.

Maria Grødem har nemlig fået oplyst, at hun først kan få sin anden vaccine i midten af august.

Ingen rejser fra Danmark

Udover vaccineudfordringerne, så er der også rejseudfordringer. USA vil nemlig ikke lukke europæere ind i landet. Størstedelen af Europa må ikke rejse til USA, og det forhindre Maria Grødem i at skulle deltage i VM.

- Det er meningen, at jeg skal være i USA senest den 18. juli. Jeg har lige været i kontakt med Danmarks ambassadør i USA. De startede med at sige, at jeg ikke kan rejse ind fra Danmark. Men jeg skal kun være i Kastrup Lufthavn i otte timer, så jeg håber, at jeg kan komme igennem. Men jeg håber at Crossfit i USA kan lave nogle særaftaler, så vi kan rejse fra Danmark, siger crossfitteren Maria Grødem.

Udenrigsministeriet i Danmark fraråder også unødvendige rejser til USA og den er gyldig til i dag.

To sponsorer

Indtil videre har crossfitteren fået to sponsorer. De er LP Marine Service ApS og Modulo ApS. Da rejsen kan blive langt dyrere ved hun stadigvæk ikke, hvor meget hun kommer til at bruge. Da hun blev kvalificeret til VM var hendes budget på 85.000 kroner.

- Det kan være, at jeg skal til et helt andet land for at komme indtil USA. Lige nu er jeg ved, at finde ud af hvilke land jeg bedst kan rejse ind fra. Så det er svært, at sige hvor meget turen vil koste for mig, siger Maria Grødem.

Powered by Labrador CMS