Nerver før kæmpe festival

Billetsalget går godt til weekendens store musik-festival, hvor pladeselskabet Atlantic Music markerer sit ti års jubilæum.

Liima Inui er blandt de mange bands, der skal spille i Nuuk i weekenden.

Der venter omkring 20 timers musik i weekenden, når Atlantic Music skal markere sit ti års jubilæum, hvor omkring 20 forskellige bands skal give koncerter i Grønlands kulturhus Katuaq og Godthåbhallen.

– Billetsalget er gået godt, selvom vi ikke kan nævne et præcist tal i dag, siger Christian Elsner fra Atlantic Music til Sermitsiaq.gl.

Men stormvejret i Nuuk de sidste to dage, der betyder store forsinkelser giver nerver hos arrangørerne.

– Men vi har købt billetter til Ole Kristiansen og Liima Inui, så de kan være i Nuuk et par dage før. Lidt mere spændende bliver det med Angu og Alter Me, der giver koncert i Sisimiut fredag aften. De to grupper skal optræde henholdsvis i Katuaq og Godthåbhallen lørdag aften. Så vi krydser fingre for at vinden løjer af inden da, siger Christian Elsner.

Sermitsiaqs fotograf Leiff Josefsen har lavet en forsmag til koncerterne i Godthåbhallen. Det er et soundslide med gruppen »Qarsoq« fra Nuuk.

Powered by Labrador CMS