pilluarit

Nersornaat i guld til Aleqa Hammond

Formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond fik tildelt Nersornaat i guld i forbindelse med deltagelsen i Uummannaq bys 250-års jubilæum

Tildelingen af Nersornaat i guld til Formanden for Aleqa Hammond i Uummannaq. Naalakkersuisut

Formand for Inatsisartut, Lars-Emil Johansen, har i forbindelse med deltagelsen i Uummannaq bys 250-års jubilæum den 20. juli tildelt Nersornaat i guld til Formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond. Det skete i går lørdag 20. juli ved en højtidelighed i Uummannaq.

Formandskabet for Inatsisartut begrunder tildelingen i, 'at hun nu står i spidsen for Naalakkersuisut og over en længere periode og i en væsentlig grad har ydet en fortjenstfuld indsats for Grønland'.

Lars Emil-Johansen, formand for Inatsisartut, sagde blandt andet i sin tale for Aleqa Hammond følgende:

- Du er en kvinde i sin bedste alder og ung, men har dog allerede opnået ganske meget og så meget forskelligt. Du har været fundraiser for Ilimmarfik, været en afholdt turistguide, arbejdet for ICC og undervejs prøvet at leve i både Grønland og udlandet.

- Du blev første gang valgt ind i Inatsisartut i 2005, hvor du blev Naalakkersuisut for familier og justitsvæsen og sidenhen i 2007 for Finanser og Udenrigsanliggender. Du er også den første kvindelige formand for partiet Siumut, ligesom det bør nævnes, at du blev formand for partiet Siumut i 2009.

- Vi kender dig for dit engagerede arbejde for at realisere ønsket om et selvstændigt Grønland, og du drives af et indre engagement om at ændre forholdene over en bred kam. Dette arbejde finder du vigtigt for at udligne forskellene yderligere og sikre et basalt serviceniveau for alle borgere i Grønland. Du er et meget socialt og åbent menneske og er glad for livet, og dit gode humør gør, at du hurtigt kommer i kontakt med den almindelige borger. Og det betyder også, at du har fingeren på pulsen, og forstår hvor de enkelte befolkningsgrupper står i forhold til deres respektive regionale udfordringer.

- Du er også en habil kok og elsker at tilbringe tid med familien, sagde Lars Emil-Johansen i sin tale.

Powered by Labrador CMS