Det bliver meget nemmere at købe sin bolig

...Og dog. Landstinget og landsstyret tøver med ny landstingsforordning, som giver rabat efter lejer-anciennitet.

Tænker du på at flytte? Så er det måske en idé lige at klappe hesten.

Landstinget og landsstyret arbejder i denne uge med en landstingsforordning, som ved overgangen Fra-lejer-til-ejer vil fa­vorisere de lejere, som har boet i mange år i den samme bolig.

Sådan at forstå, at lejerne ved et køb af deres egen bolig får nedslag i pris alt efter, hvor mange år de har boet i lige præcis den bolig, som de køber.

Slutmålet efter 21 år i den samme bolig er, at lejeren får 60 procent rabat.

Og det er vel også værd at tage med.

Salami-metoden
Ordningen Fra-lejer-til-ejer er ikke blevet den succes, som hjemmestyret havde forventet. Det er der flere grunde til.

Først og fremmest er der stor forskel på ordningen Fra-lejer-til-ejer.

Lejerne i en af hjemmestyrets udlejnings­ejendomme kan i dag kun overtage deres lejlighed, hvis et flertal på mindst 75 procent ønsker det.

Og det er meget svært at samle 75 procent af lejerne i Blok P i Nuuk til et køb af deres lejligheder.

Lejerne i en af kommunens udlejningsejendomme kan derimod købe deres lejligheder efter salami-metoden; uafhængig af andre lejeres holdning til ordningen Fra-lejer-til-ejer.

Den nye landstingsforordning, som er på bedding, udvisker denne forskel på hjemmestyrets og kommunernes boliger.

I fremtiden skal alle lejere i den almene bolig­pulje kunne købe deres lejlighed, uanset naboens fremtidsplaner.

Boligblokkene bliver simpelthen omdannet til ejerforeninger, hvor hjemmestyret og kommunerne i de første år vil være det største medlem, men efterhånden som salget skrider frem, vil private boligejere overtage ejerforeningen for til sidst helt at sætte sig på alle lejligheder i blokken.

Stor rabat
Det har givet voldsomme dønninger, at en række af hjemmestyrets boliger er blevet solgt til private; ikke mindst til landsstyremedlemmer og direktører.

Salget er foreløbigt sket efter den teknisk-økonomiske vurdering af boligen, men der er stor forskel på prisen på det samme hus i den samme stand - alt efter om det ligger i Nanortalik eller Nuuk.

Derfor har lejere i for eksempel Nuuk kunnet erhverve deres hus til en pris, der ligger langt under markedsprisen i landets hovedstad.

Denne fidus er lukket i den nye landstingsforordning.

I stedet for at fastsætte boligens pris efter den teknisk-økonomiske vurdering, vil prisen på hjemmestyrets boliger uanset beliggenhed i fremtiden altid blive fastsat efter markedsværdien.

Lidt firkantet sagt vil markedsprisen i de fire realkreditbyer Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat ligger over den teknisk-økonomiske vurdering, mens den vil ligge under vurderingen udenfor de fire vækstbyer.

Derfor vil den nye landstingsforordning først og fremmest få betydning i form af højere boligpriser i netop disse fire byer, når folk går fra lejer til ejer.

For at bøde på denne prisforskel på den samme boligtype indeholder landstingsforordningen en rabatordning, som giver nedslag i salgsprisen, alt efter hvor mange år lejeren har boet i sin bolig.

De fem første år giver ingen rabat, men så tager prisnedslaget fart for at ende med 60 procents rabat til de lejere, som har boet mere end 20 år i deres bolig.

Men - træerne vokser ikke ind i himlen.

Der er en øvre grænse på rabatten. For eksempel kan lejere, som har boet over 21 år i en 3-rums lejlighed i en boligblok ikke få rabat over 375.000 kroner.

Er 375.000 kroner mange penge;? Både ja og nej.

Selvfølgelig er det mange penge, men køberen vil ofte overtage en bolig, hvor der vil være et stort renoveringsbehov, som i løbet af nogle år skal indfries.

40 procent hviler
Når lejeren overtager sin bolig, kan det ske efter den samme model som den såkaldte 10-40-50 finansiering.

Ved denne finansieringsform skal den nye boligejer selv skaffe 60 procent af salgsprisen, mens han får et rente- og afdragsfrit lån på 40 procent af salgsprisen fra hjemmestyret eller kommunen.

Dette lån hviler i 20 år, mens bank - eller realkreditlånet bliver afdraget, hvorefter det afvikles over 15 år.

Konjunkturpant
For en række lejere vil det være muligt at købe deres bolig med så stor en rabat, at prisen dermed kommer under markedsværdien.

landstingsforordningen indskyder derfor en så­kaldt konjunkturpant, som vil »konfiskere« fortjenesten.

Konjunkturpantet bliver nedskrevet i løbet af blot fem år med en fem­te­del om året, hvorefter bolig­ejeren kan sælge sin bolig - og stikke fortjenesten i egen lomme.

Skal - skal ikke
Umiddelbart virker den nye landstingsforordning som en god forretning; først og fremmest for de lejere, som har boet mange år i deres bolig.

Landstinget og landsstyret er dog blevet bange for deres egen skygge.

Salget af boliger til samfundets spidser til den teknisk økonomiske vurdering har medført megen ballade, og landstingsforordningen bliver måske udskudt til efteråret.

Forordningen skal træde i kraft den 1. juli, men risikerer at blive udskudt i et halvt år.

Procentvis nedslag i salgsprisen

Fra år

Til år

Nedslag

0

1

0,0

1

2

0,0

2

3

0,0

3

4

0,0

4

5

0,0

5

6

15,0

6

7

18,0

7

8

21,0

8

9

24,0

9

10

27,0

10

11

30,0

11

12

33,0

12

13

36,0

13

14

39,0

14

15

42,0

15

16

45,0

16

17

48,0

17

18

51,0

18

19

54,0

19

20

57,0

20

21

60,0

Efter 21 år

60,0

Det maksimale beløbsmæssige nedslag i salgsprisen:

Boligtype

1 og 2 rums

3 rums

4 rums

5 rums

6 eller flere rum

Enfamiliehus

175.000

275.000

375.000

475.000

575.000

Dobbelthus

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000

Rækkehus

225.000

335.000

445.000

555.000

665.000

Lejligheder i blokke

255.000

375.000

495.000

615.000

735.000

Et priseksempel:
En 3-rums lejlighed i en blok er vurderet til 965.000 kroner.

Lejeren har beboet boligen mellem 13 og 14 år, hvorfor der skal ydes 39 procent nedslag.

39 procent af 965.000 kroner er 376.350 kroner.

Nedslaget i prisen for en 3-rums lejlighed kan dog maksimalt kun blive 375.000 kroner.

Salgspris 965.000 kroner.

- nedslag 375.000 kroner.

+ sagsomkostninger 50.000 kroner.

Endelig salgspris 640.000 kroner.

Heraf ydes 40 procent eller 256.000 kroner som et 20 årigt rente- og afdragsfrit lån. De resterende 60 procent, som svarer til 384.000 kroner, skal køberen indbetale til hjemmestyret eller kommunen.

Et priseksempel:
En 4-rums rækkehus er vurderet til 1.175.000 kroner.

Lejeren har beboet boligen i mellem 9 og 10 år, hvorfor der skal ydes 27 procent i nedslag.

27 procent af 1.175.000 kroner er 317.250 kroner

Nedslaget for et 4-rums rækkehus kan dog maksimalt kun blive 445.000 kroner. Idet de 27 procent af 1.175.000 kroner ligger indenfor maksimalgrænsen, udgør nedslaget 317.250 kroner

Salgspris 1.175.000 kroner.

- nedslag 317.250 kroner.

+ sagsomkostninger50.000 kroner.

Endelig salgspris 907.750 kroner.

Heraf ydes 40 procent eller 363.100 kroner som et 20 årigt rente og afdragsfrit lån. De resterende 60 procent, som svarer til 544.650 kroner, skal skal køberen indbetales til hjemmestyret eller kommunen.

Powered by Labrador CMS