Nedtællingen til Kulturnat 2011 begyndt

Virksomheder, institutioner, og foreninger har sammensat et spændende program for hele familien

Der blev tænkt på børnene under kulturnatten sidste år. Det er der også i år.

Om et par timer myldrer det med liv i den mørke tid over hele landet. 15 byer og bygder landet rundt deltager i den årlige begivenhed, hvor blandt andet kommunekontorerne, uddannelsesinstitutioner, energiforsyning, kulturhuse, politistationer, biblioteker, foreninger, private erhvervsdrivende, og de store aktieselskaber holder åbent hus.

Alene for Nuuks vedkommende er der 40 steder, der holder åbent hus i aften.

Programmerne for hver by kan ses på kommunernes hjemmesider, eller på www.kulturnat.gl . Der er program fra følgende steder: Aasiaat, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Ukkusissat, Upernavik, Ilulissat, Narsaq, Attu, Sisimiut, Maniitsoq, Qaqortoq, Ikerasak, Qaarsut, Kangaatsiaq, Nanortalik.

Busserne kører gratis i aften de steder, hvor der er busser.

Her på Sermitsiaq.AG vil vi gerne bringe billeder fra kulturnatten fra hele landet. Derfor opfordrer vi jer derude til at sende billeder ind på vores e-mail: redaktion@sermitsiaq.ag. Beskriv kort hvad billedet indeholder.

God fornøjelse og husk at tage reflekser på!

Powered by Labrador CMS