Navnestrid om Facebook-gruppe

Projektleder for Kujataa Unesco World Heritage Site vil have Facebook-gruppen ”Friends of the Kujataa Unesco World Heritage Site” til at skifte navn. Helt skørt og et forsøg på at lukke munden på et mine-kritisk forum, siger NGO-repræsentant bag Facebookgruppen.

Facebookgruppen ”Friends of Kujataa Unesco World Heritage Site” skal skifte navn. Det mener Kommune Kujalleqs Unesco site manager Alibak Hard, der ikke vil blandes ind i den politiske debat om minedrift i Sydgrønland.

Facebook-gruppen “Friends of the Kujataa Unesco World Heritage Site”, der har knap 600 medlemmer, og som blandt andet administreres af Niels Henrik Hooge fra miljøorganisationen Noah og Mariane Paviasen fra Urani Naamik skal skifte navn.

Det mener i hvert fald projektleder for Kommune Kujalleqs Unesco World Heritage Site, Alibak Hard, der med Slots- og Ejendomsstyrelsen i ryggen kræver, at navnene på de tre organisationer (Unesco, World Heritage og Kujataa) ikke indgår i Facebook-gruppens navn fremadrettet, skriver avisen Sermitsiaq.

Henvendelsen fra Alibak Hard kommer midt under høringsprocessen vedrørende Greenland Minerals’ sjældne jordartsprojekt i Sydgrønland, hvilket undrer Niels Henrik Hooge.

– Jeg vil ikke begynde at spekulere i motiver, men jeg mener, at det er et dumt tidspunkt at lukke ned for en vigtig offentlig debat. Vores medlemmer tæller både landspolitikere, lokalpolitikere, meningsdannere og udenlandske forskere med interesse for miljø- og naturbeskyttelse.

Læs hele historien i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq, der udkom fredag. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS