Afsløring

Nauja Lynge: Jeg har levet som en hjemløs

Nauja Lynge var tæt på ende på bænken i parken, men rejste sig for at kæmpe for bedre muligheder for grønlændere

Nauja Lynge er aktiv deltager i debatten om selvstændighed.

Når Nauja Lynge er så aktiv i debatten om selvstændighed, skyldes det, at hun på egne krop har oplevet, hvad det vil sige at være udstødt og fattig grønlænder i Danmark.

- Jeg har ikke haft lyst til at fortælle om det. Men det begynder at genere mig, at mange tror, jeg er rig og lukrerer på at fortælle om rigsfællesskabet, fortæller Nauja Lynge i en henvendelse til pressen.

Gik konkurs
Det, som er svært for hende at tale om, er den periode i livet, hvor hun af Selvstyret var stævnet for svigt i forbindelse med det offentligt støttede hajfirma, The Greenland Company, der gik konkurs.

Læs: Nauja Lynge var den hemmelige forfatter til erotisk dagbog

Efter konkursen endte hun med at leve under samme betingelser som de hjemløse i Danmark, fortæller hun.

- Jeg havde i 5 år nøjagtig lige så få midler som grønlænderen i parken. Jeg havde nøjagtig lige så mange selvmordstanker osv. Jeg endte ikke i parken, men jeg fik en ordentlig rutschetur. Jeg valgte dog at gøre noget, i stedet for at dø af det. Så jeg trak i den pæne kjole og polerede neglene, når jeg troppede op på Christiansborg, hos borgmesteren eller lod mig interviewe om grønlændere i Danmark, fortæller iværksætteren, der vandt retssagen om hajfirmaet i marts sidste år.

Rettigheder giver ikke muligheder
Dengang oplevede hun, hvordan hendes muligheder var begrænsede.

Læs: Lille skare kæmper for rigsfællesskabet

- Grønlændere i Danmark har nøjagtig samme rettigheder som alle andre danske statsborgere. Men vi har ikke samme muligheder. Og indtil vi får det, vil jeg blive ved med, at råbe op, fastslår Nauja Lynge.

Af samme grund bliver hun ved med at blande sig i selvstændighedsdebatten.

Læs: Prisen blev for høj for Nauja Lynge

- Jeg tror ikke, det (selvstændighed red.) vil komme den almindelige grønlænder til gavn. Tvært i mod vil en lille elite lukrere på en hel nations forfald. Derfor skal befolkningen kende konsekvenserne ved løsrivelse. Og først når det er klart, kan man begynde at bygge en fremtid op, mener Nauja Lynge.

Powered by Labrador CMS