Gå til hovedindhold

Nationalmuseet vil fjerne ordet "eskimo"

Nationalmuseet er gået i gang md at fjerne ordet ”eskimo” fra dets udstillinger.

Nationalmuseet vil i næste uge begynde arbejdet med at droppe ordet i sin arktiske udstilling "Eskimoer og Grønland". Det skriver Kristeligt Dagblad.

Det skyldes netop, at det af mange opfattes nedsættende, fortæller Martin Appelt, der er museumsdirektør.

- Der er for os ingen tvivl om, at vi på Nationalmuseet må fjerne brugen af "eskimo", da det af rigtigt mange af de mennesker, som nu bor i de områder, hvor Nationalmuseet samlede de mange genstande ind, nu opfattes som nedsættende, siger han til Kristeligt Dagblad

"Eskimo" betegner ifølge Den Danske Ordbog personer, "der tilhører et af de oprindelige asiatiske folk, der bebor de arktiske egne i Grønland".

Her anføres det dog, at ordet kan virke stødende, og at "inuit" foretrækkes af folkeslaget, der også er i det nordlige Canada, Alaska og dele af Sibirien.

Udstilling siden 1992

Udstillingen på Nationalmuseet har stået stort set uændret siden 1992. Men det ifølge Martin Appelt dog ikke været helt enkelt at ændre i samlingen og de tilknyttede tekster.

- Der vil være en helt reel fare for, at vi ikke vil kunne finde genstande og arkivalier, som stammer fra en given gruppe, hvis ikke der er en helt entydig forbindelse mellem de begreber, vi bruger i vores nuværende registreringssystemer, og de begreber, vi måtte bruge fremover, forklarer han til Kristeligt Dagblad.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER