Nationalgalleri får ny placering

Grønlands Nationalgalleri for Kunst, der endnu kun findes på tegnebrættet, har for tredje gang fået en ny placering i hovedstaden.

Nationalgalleriet

Drømmen om et nationalgalleri lever i bedste velgående, selv om galleriet nu foreslås placeret et helt tredje sted i Nuuk.

Forvaltningen for Anlæg og Miljø indstiller til udvalget i Kommuneqarfik Sermersooq, at nationalgalleriet skal ligge tæt mod Ravnekløften, hvor der er udsigt til Godthåbsfjorden og Nordlandet.

Her ses placeringen af det kommende Grønlands Nationalgalleri for Kunst

Tilfreds fondsformand

- Vi er ganske godt tilfredse med den placering, oplyser formanden bag den fond, der kæmper for at skaffe de nødvendige midler til galleriet, Josef Motzfeldt.

Han forklarer, at den tidligere placering over for Malik og langs vejen til Qinngorput langt fra var optimal så tæt på den nye lufthavn, og arealet var ikke stor nok, så parkeringsforholdene var optimale.

Fantastisk udsigt

- Med den nye placering vil der være en spændende spadseretur fra Kolonihavnen, forbi Seminariet og det moderne GUX, og længere ud mod selve Ravnekløften, hvor der vil være en fantastisk udsigt ud over det åbne hav og fjord, forklarer Josef Motzfeldt.

Han oplyser, at fonden den 1. maj skal have bestyrelsesmøde.

- Det er planen, at vi skal have udarbejdet visualiserings- og informationsmateriale, som vi kan præsentere for de fonde, som vi håber vil donere penge til det godt 200 millioner kroner dyre projekt, forklarer Josef Motzfeldt, der ser frem til den nødvendige politiske opbakning i det kommunale system.

Politisk opbakning

Drømmen om et Nationalgalleri er mere end 13 år gammel, men noget tyder på, at fonden er tættere på at få drømmene realiseret end nogensinde før.

- Det var vigtigt, at politikerne i Inatsisartut for nogen tid siden bakkede op om planerne, hvilket var en forudsætning for, at vi kan regne med de nødvendige fondsmidler, fortæller fondsformanden, og peger på der blev afsat finanslovsmidler til det forberedende arbejde.

Når de nødvendige penge er tilvejebragt er det planen, at fonden overgiver det videre arbejde til Selvstyret og Kommuneqarfik Sermersooq.

Nationalgalleriet

- Vi har jo ikke forstand på at bygge et nationalgalleri. Det glæder os, at kommunen har tilkendegivet, at man vil yge en driftsstøtte på 40 procent, mens Selvstyret vil stå for de resterende omkostninger, siger fondsformanden.

Offentlig høring

Tilbage i 2010 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence og her vandt det verdenskendte danske arkitektfirma BIG Bjarke Ingels Group opgaven i et samarbejde med Rambøll og TNT Nuuk og arkitekt Inge Bisgaard.

Udvalget for Anlæg og Miljø har møde den 22. marts og er der enighed i udvalget fremsendes forslaget til den nye placering til Økonomi og Erhvervs Udvalget med henblik på en otte uger offentlig høring.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS