National katastrofe
Henrik Leth, bestyrelsesformand i Grønlands Erhverv, var skånselsløs i kritikken af uddannelsessystemet på foreningens delegeretmøde
- Det meget lave uddannelsesniveau er vores største samfundsproblem. Jeg vil gå så vidt, at jeg vil betegne uddannelseskrisen som en national katastrofe.
Sådan lød den alvorlige vurdering fra Henrik Leth, da han som bestyrelsesformand forelagde sin beretning for medlemmerne i Grønlands Erhverv, der i dag er samlet til delegeretmøde på Hotel Hans Egede i Nuuk.
- Det er langt fra godt nok, at vi efter så mange år med en så massiv økonomisk indsats har opnået så svage resultater på uddannelsesområdet, lød det videre fra bestyrelsesformanden, der på erhvervslivets vegne efterlyste en national handlingsplan og lovede, at virksomhederne er klar til at løfte deres del af ansvaret.
Der var i det hele taget en del hug til venstre og højre. Det gjaldt også den økonomiske politik.
- Vi savner retning og mål og ikke mindst politisk lederskab og beslutsomhed. Finansloven for 2017 er ikke et pejlemærke for den reformpolitik, vi efterlyser. Underskud på finansloven styrker ikke holdbarheden af den offentlige økonomi, tordnede Henrik Leth med sin lavmælte stemme, der også bed af Inatsisartut for at være bedre til t øge de offentlige udgifter og finde nye skatter end at vedtage nødvendige reformer.
- I Grønlands Erhverv vurderer vi – på linje med Økonomisk Råd – at den aktuelle fremgang i økonomien ikke kan tolkes som en afgørende vending i den økonomiske udvikling og udtryk for politiske handlinger, men primært bedre priser for fiskeprodukter i udlandet. Det betyder, at vi er kolossalt sårbare overfor fald i priser eller fangstmængder, advarede Henrik Leth, der efterlyste et bredere erhvervsgrundlag.
Blandt de mange emner, som Henrik Leth berørte, var også et af tidens varme politiske diskussionsemner: Selvstændighed. Foreningen støtter et slutmål, der hedder selvstændighed, men pegede på nødvendigheden af en solid økonomi, der kan erstatte bloktilskuddet som forudsætning.
-Uhæmmet populistisk retorik om selvstændighed, som er løsrevet fra en realistisk og langsigtet politik, leder blot opmærksomheden bort fra de alvorlige sociale og uddannelsesmæssige problemer, som vi må have løst, før det overhovedet er realistisk at tale om selvstændighed, advarede Henrik Leth, der trods kritikken fremhævede, at Grønlands Erhverv ikke blot står ude på sidelinjen og råber, men har ”en overvejende positiv dialog med selvstyret, departementerne og andre medier”.