Narsaq kårer årets sportsfolk

Ved et arrangement i idrætshallen i Narsaq søndag eftermiddag blev årets sportsnavne kåret, sammen med en masse god underholdning

Til venstre årets træner i Narsaq, Susanne G Lynge. i midten årets idrætsmand i Narsaq Klaus Ludvigsen. Og til højre årets talent i Narsaq Tukummeq Egede.

Fodboldspilleren Klaus Ludvigsen blev kåret som årets sportsmand. Han har i mange år spillet for Narsaq holdet N85, hvor han har været vellidt og en god kammerat, og har passet sin træning upåklageligt.

Nu har han passeret en aldersgrænse og er blevet "senior" og derfor må skifte Narsaqs førstehold ud med Oldboys holdet.

Men han styrketræner stadig i hallens fitness lokale. Han er et godt eksempel for ungdommen.

Årets træner

Årets træner blev Susanne G Lynge, der modtog prisen for hendes store arbejde med børne og ungdomsholdene i futsal og udendørsfodbold, hvor der er opnået gode resultater.

Årets talent

U-15 futsal spilleren Tukummeq Egede blev kåret som årets talent. Ved GM i Ilulissat kæmpede Narsaqs U-15 piger sig til en 3'plads, og Tukummeq Egede blev holdets topscorer med 14 mål.

Opmuntringspriser

Ud over sportspriserne blev der uddelt 2 opmuntringspriser til Karl Josenius og Olaf Petersen for deres store engagement i byens idrætsliv. Karl Josenius er tillige protektor for byens nye fodboldbane hvor han hver morgen i alt slags vejr foretager en grundig inspektion.

God underholdning

Der var masser af god underholdning ved arrangementet, med megen af god musik. Især et indslag vakte stor jubel blandt publikum, da Narsap Atuarfia's 1.klasse klasse sang og dansede på tribunen.

Powered by Labrador CMS