Narhval med to stødtænder

Fanger Mads Ole Kristiansen havde en sjælden fangst igår ved Qaanaaq, hvor han harpunerede en narhval med to stødtænder.

Mads Ole Kristiansen med stødtænderne af sin sjældne fangst. foto: Privat
Offentliggjort

Fangerne i Qaanaaq jager nar- og hvidhvalerne efter de gamle traditioner, hvor hvalen først bliver harpuneret fra kajakken for at undgå tab af de store havpattedyr. Og fanger Mads Ole Kristiansen roede ind til Qeqertat med en sjælden fangst i nat, da han sammen med Aleqatsiaq Peary havde fanget en narhval med to stødtænder, hvilket forekommer yderst sjældent.

– Vi roede mod syv narhvaler og harpunerede en af de nærmeste og min fangstblære forsvandet under vandet. Og da den langt om længe kom til overfladen viste det sig at den havde en stor narhval med og det viste sig ved nærmere syn, at det var en narhval med to stødtænder, fortæller Mads Ole Kristiansen om sin store fangst.

Den ene stødtand måler 206 cm, mens den anden måler 185 centimeter. Og al den dejlige mattak, der hører med - tja den kan vi andre kun drømme om. Velbekomme.

Powered by Labrador CMS