Nar- og hvidhvaler mærkes med satellit-sendere

Grønlands Naturinstitut åbnede den 1. november 2007 en ny feltstation i bygden Niaqornat i Uummannaq fjorden.

Biologerne kan nu gennem længere ophold i Niaqornat lave undersøgelser af fangst dyr og miljøet i området.

Den første opgave har været at fange nar- og hvidhvaler med garn for at mærke disse med satellitsendere. Lyttebøjer er blevet lagt ud for at registrere om der er hvaler som kommer i nærheden af garnene. Bøjerne kan sende hvallyde til en computer i feltstationen, og området kan dermed overvåges i de mørke timer. Biologer og fangere har således nu i samarbejde udstyret en stor han narhval med satellitsender og måleinstrumenter. Det er planen at endnu flere skal mærkes.

For at kunne give god rådgivning, er det nødvendigt for biologerne at vide hvor mange hvaler der findes og hvordan de forskellige bestande er fordelt i landet. Satellitsenderne bruges i kombination med tælling fra fly, til at finde ud af hvor store bestandene er. Satellitsenderne skal også vise om hvalerne har specielle fødesøgningsområder og vise deres vinteropholdssteder (det er muligt at Uummannaq-hvalerne er forbundet med hvalerne i Inglefield Bredning ved Qaanaaq). Fremtidige ændringer i isen i Baffin Bugten vil især ske i Disko Bugt-Uummannaq området og det vil betyde ændrede vandringsmønstre for hvalerne.

Hvalerne bruges også til at måle havtemperaturen vinteren igennem i Baffin Bugten. Hvalerne laver dybe dyk flere gange om dagen, og senderne måler temperaturen på forskellige dybder og sender oplysningerne via satellit til Grønlands Naturinstitut.

Satellitsenderne vil yderligere vise om hvalernes forårs- og efterårsvandringer evt. vil krydse oliefelter. Hvalerne kan blive påvirket af evt. fremtidige olieudvindingsaktiviteter i Baffin Bugten, herunder området udfor og nordvest for Disko Bugten.