NAPAs norske direktør: Jeg ser min far i kulturen her

I godt et år har Anne Mette Gangsøy været direktør i NAPA, Nordens Institut i Grønland. Hun genkender sine rødder og værdier fra sin vestnorske opvækst i mødet med Grønland og ser en kultur styret af sin natur. Og mennesker, der kommunikerer med mere end blot ord.

- Jeg udfordrer mig selv på dels de grønlandske ord og dels på, hvordan kropssproget er. Hvor meget man kan sige, uden at sætte ord på det, forklarer NAPAs direktør, Anne Mette Gangsøy, der har haft posten i et år.

- Det kan jo være svært at skulle bygge tillid via Zoom.

NAPA-direktør Anne Mette Gangsøys ledsager sit klingende norske med et stort smil, da AG møder hende på den nordiske kulturorganisations domicil i Katuaq.

Det skriver avisen AG.

Knap var hun blevet præsenteret som afløser for svenskeren Mats Bjerde på posten som direktør for Nordens Institut i Grønland. Jobstart lød på første maj, da coronasmitten brød ud.

Grønland lukkede ned.

Og den virtuelle kommunikationsplatform Zoom kom ind i billedet.

Dog var Gangsøy en af de heldige, der fik lov at rejse ind i landet på dispensation, og hun kunne derfor sætte sig i chefstolen allerede den 21. maj.

- Jeg er vældig taknemmelig for, at det kun tog en lille måned, inden jeg kom hertil, siger hun.

Mens hun dermed næsten med det samme kunne lære sin lille NAPA-medarbejderstab personligt at kende, er det stadig et virtuelt bekendtskab, hun har med sine nordiske kulturdirektørkolleger i Nordens Huse i Island og på Færøerne, Nordisk Kulturkontakt i Helsiniki og Nordens Institut på Åland.

Opvækst i Vestlandet

NAPA-direktøren er født i 1967 i Stavanger i det sydvestlige Norge, som lillesøster til Jan Trygve, sin ni år ældre bror.

Hendes far kom fra en fiskerfamilie og arbejdede som fisker og sømand, mens moderen voksede op på en gård. Hun var hjemmegående med parrets to børn.

Som årgang 1924 voksede forældrene op i skyggen af første verdenskrig og var unge under Anden Verdenskrig, hvilket satte sit præg på hjemmets værdier.

- Mine forældre var præget af krigen. Der var en nøjsomhed i vores hjem; man tog for eksempel vare på maden, ikke fordi det skulle være bæredygtigt, men fordi det var det rette at gøre, fortæller Anne Mette, der den senere tid har tænkt meget på, hvordan den kultur og tradition har præget hendes bror og hende selv.

Læs mere i avisen AG, som du kan købe her:

Powered by Labrador CMS