Napaattooq er vred

Inatsisartut-medlem er utilfreds med lægebetjeningen i Ittoqqortoormiit og Kullorsuaq

Inatsisartut-medlem Jens Napaattooq er mildest talt ikke tilfreds med lægesituationen i de mindre bosteder og især i Ittoqqortoormiit og Kullorsuaq

– Det er noget svineri. Det er hårde ord, men jeg mener det af hele mit hjerte.

Inatsisartut-medlem Jens Napaattooq er mildest talt ikke tilfreds med lægesituationen i de mindre bosteder og især i Ittoqqortoormiit og Kullorsuaq, skriver avisen Sermitsiaq.

– Sundhedsvæsnet er blevet centraliseret – og er kun til gavn for folk i Nuuk. Når der ikke er læger i de mindre byer, bliver folk utrygge og begynder at overveje at flytte til Nuuk. Det er en ond cirkel, der skal brydes, siger han.

Forlanger fastansatte læger

– Derfor forlanger jeg, at der kommer fastansatte læger i de mindre byer. Det er rivende galt, når en bygd som Kullorsuaq, der i disse år oplever vækst på grund af det gode fiskeri, ikke har en læge, siger Jens Napaattooq.

Han har rejst sagen i form af to § 37-spørgsmål til Naalakkersuisut, hvor Napaattooq ønsker at få oplyst, hvad man vil gøre for igen at få en læge til Ittoqqortoormiit, og om man overvejer at ansætte en læge i Kullorsuaq.

Naalakkersuisoq for sundhed Anna Wangenheim beroliger Napaattooq med, at lægestillingen i Ittoqqortoormiit ikke er nedlagt, men at der er rekrutteringsproblemer på stedet. Indtil stillingen bliver besat, er man henvist til vikarer og sygeplejerskers og sundhedspersonalets telefoniske kontakt til lægerne i Nuuk samt telemedicin.

Læs hele historien i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq, som du har mulighed for at købe her:

Powered by Labrador CMS