Gå til hovedindhold

Nanubørns stifter trækker sig

Stifteren af foreningen Nanubørn, Krissie Berthelsen Winbjerg trækker sig efter 12 års frivilligt arbejde. - Der skal nye kræfter til at drive Nanubørns arbejde, mener hun.

Krissie Berthelsen Winbjerg har besluttet, at der skal nye kræfter til Nanubørns arbejde i forholde til udsatte og sårbare børnefamilier.

- Vi har i mange år lavet projekter der skulle skabe lys i mørket og tryghed for børnefamilier i Grønland. Igennem væresteder, juleprojekter, samt flere andre projekter. Projekter der alle har haft formålet at hjælpe med at skabe tryghed, selvværd og mønsterbrydning, siger Krissie Berthelsen Winbjerg. Hun takker faste støtter og donationer, som har gjort det muligt, at hjælpe udsatte familier.

- Fælles for alle projekter har været at hele familien skulle inddrages. Nye kræfter skal sikre dette videre projekt arbejde, siger stifteren.

Nanubørn blev stiftet i 2008 efter et borgermøde om udsatte børnefamilier.

Ny tovholder og leder

Mona Torp er den nye drivkraft i Nanubørns ledelse.

- Mona har en rigtig god indsigt i Nanubørns arbejde, og brænder for at gøre en forskel i sin dagligdag, siger Krissie Berthelsen Winbjerg om sin efterfølger.

Mona Torp er ligesom Krissie Berthelsen Winbjerg selvstændig og har et ønske om at være med til at iværksætte flere initiativer, der kan styrke Nanus målsætning.

- Jeg glæder mig til at sætte mig godt ind i Nanubørns arbejde og med fornyede kræfter i en ny bestyrelse, bringe arbejdet videre, siger Mona Torp.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER