Nanortaliks veje får lagt nyt asfalt

Borgerne i Nanortalik kan glæde sig til helt nylagt asfalt på vejene denne sommer. Næste år bliver det Narsaqstur.

Nanortalik får lagt nyt asfalt på vejene. Det kræver 500 tons at forbedre vejnettet i byen, oplyser . Kommune Kujalleq

Sidste år blev Qaqortoqs veje asfalteret. Og nu er det kommet til Nanortaliks tur.

Forberedelserne til asfaltering af vejnettet i Nanortalik er allerede i gang, oplyser Kommune Kujalleq på sin hjemmeside.

Borgerne kan glæde sig til helt nylagt asfalt, før sommeren er omme, melder kommunen.

Her skal 500 tons asfalt bruges til at forny vejnettet i byen.

- Man er allerede i gang med forberedelserne til asfaltering i Nanortalik, og efter planerne påbegyndes påføring af asfalt i slutningen af juni måned, siger driftschef i forvaltningen for teknik og miljø i Kommune Kujalleq, Pâlo O. Kuitse.

Asfalt til Narsaq næste år

Borgere i Narsaq må vente lidt endnu, oplyser Kommune Kujalleq.

Nukissiorfiit skal i gang med etablering og udbedring af vandrør i Narsaq, hvilket kræver opgravning af vejene.

Derfor skal asfalteringen i Narsaq ikke ske før til næste år.

- I de kommende fem år har Nukissiorfiit planer om etablering og udbedring af vandrør, og i år skal man så asfaltere veje, hvor der ikke udføres opgravninger, siger Pâlo O. Kuitse.

Der er planer om asfaltering i Narsaq til næste år.

Powered by Labrador CMS