Nakuusa holder børnetopmøde i Ilulissat

Temaet ved børneseminaret er om hvad et sundt og et godt liv er

For tredje gang holder Nakuusa deres børneseminar for 13 til 18-årige, hvor der skal være 35 deltagere.

Emnet som behandles under seminaret, handler om et af de tre mål, FN har sat for at realisere inden 2030, der handler om sundhed og et godt liv.

- Vi tror på at børn er eksperter i deres eget liv i deres lokalsamfund. Derfor er vi også meget spændte på at høre hvad børnene har af forslag til emnet, da det er første gang emnet vil blive behandlet, skriver Nakuusa i en pressemeddelelse.

Lys fremtid
Uddannelse har været behandlet som et tema under et tidligere seminar. Det er børnerådet i Kommuneqarfik Sermersooq, der har besluttet emnet til dette seminar. Man har blandt andet taget udgangspunkt i udbredelsen af HIV, ligesom evnen til at kunne sætte egne grænser anses som et sundhedstegn, som man derfor har ønsket taget op som et emne.

- Jeg synes at det er sejt at det er børnene selv, der har ønsket at behandle emnet, det viser blot at vi går en lys fremtid i møde. Børnene har hidtil talt om deres rettigheder, og hvis vi ser på de emner de hidtil har talt om, så kan vi godt se at de er begyndt at blive bevidste om hvor vigtigt det er at have et godt liv, og det gør én stolt, siger projektleder i Nakuusa, Najaaraq Møller, i en pressemeddelelse.

Arktiv uge
De første dage ved seminaret vil handle om gøre børnene opmærksomme på sig selv, og om hvorledes man kan holde sig selv sund, om hvordan man kan tydeliggøre sine egne grænser. Ligeledes vil børnene få viden om hvorledes man modnes som person.

Fra på tirsdag af vil børnene begynde at planlægge med Sprint-metoden. Den sidste dag vil børnene komme med et oplæg for Naalakkersuisoq Martha Abelsen, uddannelseschef i Qeqqata Kommunia Annga Lynge og borgmester i Avannaata Kommunia, Palle Jeremiassen.

- Der vil også være andre repræsentanter fra de andre kommuner under seminaret. Nakuusa anser kommunernes deltagelse som en god investering, og har derfor inviteret dem, lyder det.

Powered by Labrador CMS