Gå til hovedindhold

Naalakkersuisut: WHO-medlemsskab kan kræve betydelige ressourcer

Naalakkersuisut skal arbejde for, at Grønland får et såkaldt associeret medlemskab i Verdenssundhedsorganisationen. Medlemsskabet kan dog koste mange ressourcer, advarer Naalakkersuisut.

Vestnordisk Råd har fremsat forslag om, at Naalakkersuisut skal arbejde for, at Grønland involvere sig mere i Verdenssundhedsorganisationen WHO:

- Det er Vestnordisk Råds overbevisning, at de to selvstyrende landsstyrer (på Grønland og Færøerne, red.) vil få stor nytte af at blive associerede medlemmer, da de begge har vidt forskellige sundhedsmæssige forudsætninger og udfordringer, som de bedst vil kunne håndtere på deres egen måde, skriver rådet i forslaget.

Færøerne blev optaget som associeret medlem i maj i år. Naalakkersuisut advarer dog om, at et medlemsskab vil koste ressourcer:

- Et associeret medlemskab af WHO kan imidlertid kræve betydelige ressourcer. I en tid med knappe ressourcer, både på sundhedsområdet såvel på udenrigsområdet skal udbyttet af et muligt associeret medlemskab ses i forhold til de ressourcer, der må anvendes til en aktiv og mere direkte deltagelse i WHO-samarbejdet, skriver Naalakkersuisut i et svarnotat til forslaget.

Vigtigt med samarbejde

På trods af de ukendte konsekvenser bakker Naalakkersuisut op om forslaget, der altså betyder, at man skal arbejde for at opnå medlemsskabet:

- Samarbejdet mellem verdens lande om at fremme og beskytte sundheden for alle mennesker på kloden er WHO formål. I de snart to år vi i Grønland har måttet leve med Covid-19 pandemien har styrket vores overbevisning om vigtigheden af et effektivt globalt samarbejde på sundhedsområdet, lyder det fra Naalakkersuisut.

Demokraatit: Hvad koster det?

Forslaget fik bred opbakning blandt partierne i Inatsisartut. Oppositionspartiet Demokraatit var dog ligesom Naalakkersuisut betænkelige ved omkostningerne, samt hvad Grønland konkret vil få ud af medlemsskabet.

- Vi skal nemlig være påpasselige med medlemsskabsaftaler, som kræver en øget administration i forhold til, hvad grønlænderne får ud af det. Derfor er det nærliggende at spørge, hvad får Grønland ud af dette medlemskab? Hvad forpligtes vi til som land? Hvilke ressourcer er der brug for? Hvad skal det koste, lød nogle af spørgsmålene fra ordfører Anna Wangenheim (D).

Demokraatit ville have forslaget til behandling i udvalg, så konsekvenserne ved en vedtagelse kunne belyses, men det ønskede et flertal ikke. Derfor ville Demokraatit heller ikke bakke om det, da det onsdag blev vedtaget i Inatsisartut:

- Vi kan godt forstå fordelene, men konsekvenserne er ikke tydeligt beskrevet, sagde Anna Wangenheim fra talerstolen.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER