Gå til hovedindhold

Naalakkersuisut: Ingen ekstra narhvaler til Østgrønland

Naalakkersuisut vil ikke efterkomme ønsket om at hæve kvoten på narhvaler i Østgrønland.

Departement for Fangst besluttede i går, at man ikke vil hæve kvoten på narhvaler i Østgrønland. Det skriver Departementet i dag i en pressemeddelelse. Det følger de udmeldinger, der tidligere er kommet fra Naalakkersuisut, hvor man har sagt, at kvoten i Østgrønland ikke vil blive hævet.

Efter kvoten på narhvaler blev hævet i Nordvestlige del af landet, søgte fangerne fra Østgrønland, primært fra Tasiilaq området, om også at få hævet kvoten på narhvaler i deres område.

Overholder ikke regler

Som begrundelse på afslaget skriver Departementet for Fansgt, at man i koalitionsaftalen har skrevet, at udnyttelsen af fangstressourcer skal ske på et bæredygtigt grundlag.

LÆS OGSÅ: Østgrønland: Vi vil også fange flere narhvaler

Desuden mener Departementet for Fangst, at man ikke overholder reglerne for indrapportering i området.

- Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har bemærket, at udnyttelsen af de kvoterede arter ikke sker i henhold til gældende bekendtgørelser. Som eksempel kan det nævnes at bifangster ikke rapporteres, og licens til fangst af narhval først hentes efter fangsten er foregået. Ifølge gældende bekendtgørelse skal bifangster rapporteres og at kvoter og licenser fordeles før fangsten starter. Dette for at sikrer korrekt kontrol af fangsten, skriver Departementet.

Til sidste nævner Departementet, at der er modtaget ny rådgivning fra NAMMCO, der maner til forsigtighed, når det kommer til kvoten på narhvaler i Østgrønland.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER