Gå til hovedindhold

Naalakkersuisut: Færre penge til fiskefartøjer og ophugning

Naalakkersuisut lægger efter covid-19 kasseeftersyn op til, at fiskerifinansieringspuljen skal skæres ned fra 14 til 8 millioner kroner.

Færre fiskere få adgang til de midler, der er tiltænkt dels som ”tilskud til ophugning af gamle fartøjer”, dels som ”tilskud til løbende udskiftning og modernisering af fiskefartøjer i det kystnære fiskeri og til nyskabende pilotprojekter, forsøgsfiskeri eller lignende, der skønnes til gavn for udviklingen af Grønlands fiskeriressourcer og udnyttelse heraf.”

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Det forhold, at noget har været til kasseeftersyn, betyder, at uforbrugte midler er tilbageført til landskassen, og for denne pulje betyder det, at der har ligget 6 millioner kroner til overs, som så vil blive tilbageført til den store kasse, for finansudvalget har kun godkendt tilbageførsel af uforbrugte midler.

Naalakkersuisut lægger efter kasseeftersyn på grund af covid-19 op til, at fiskerifinansieringspuljen skæres ned fra 14 til 8 millioner kroner.

Oprettet i 2006

Puljen, der i 2006 blev oprettet, har primært haft til formål at gøre det kystnære fiskeri til et rentabelt erhverv ved at yde tilskud til innovative projekter og gøre det lettere for nye aktører at komme ind i fiskeriet.

Gennemgår man finansloven år for år (fakta 1), kan man se at kontoen igennem årene ikke har ligget på noget stabilt økonomisk grundlag. Under Hans Enoksen (dengang S) som formand for Naalakkersuisut var kassen hermetisk lukket, mens kontoen under Kuupik Kleist (IA) igen fik tilført midler og siden da, under Siumuts ledelse, lige med undtagelse af 2015, har været tilført midler hvert år.

Almindelige fiskere har svært ved at opnå tilskud

Daværende medlem af Inatsisartut, Naaja Nathanielsen (IA) spurgte i slutningen af marts 2015 (§37, 71/2015), hvorfor der er uforbrugte midler på kontoen. Dertil svarede daværende medlem af Naalakkersuisut for fiskeri, Karl-Kristian Kruse (S), at der i henhold til loven blandt andet er krav om egenfinansiering, såfremt tilskud skal ydes til modernisering af fartøj. Hvortil han tilføjede, at der er flere tilfælde, hvor egenfinansiering eller fremmedfinansiering af de resterende beløb ikke kan dokumenteres, hvorfor ansøgninger ikke bevilges.

Du kan læse mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER