Naalakkersuisut: Ekstra helikopter i Sydgrønland godkendt

Sydgrønland får tilført en ekstra helikopter, AS 350, i perioden fra den 4. til 31. december 2018. Det oplyser Naalakkersuisut

Der har været problemer i trafikken i Sydgrønland siden oktober, hvor issituationen og vejret har skabt forsinkelser. Nu indsætter Naalakkersuisut en ekstra helikopter til området.

Til og fra bygderne

- Helikopteren skal primært anvendes til at flyve til og fra bygderne i Sydgrønland, oplyser Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

Finans- og Skatteudvalget har på deres møde den 24. november godkendt Naalakkersuisusts ansøgning om at få indsat en ekstra helikopter i Sydgrønland frem til 31. december.

Det er selskabet Disko Line, der står for beflyvningen og sejladsen i Sydgrønland.

Powered by Labrador CMS