Naalakkersuisut sætter spørgsmålstegn ved at fjerne kødafgift

Det vil koste cirka 15,5 millioner at fjerne kødafgiften, og det bør diskuteres grundigt, hvordan man finder pengene til at fjerne afgiften, lyder det fra Naalakkersuisut om Demokraatits forslag om at fjerne afgiften.

- Det egentlige spørgsmål er derfor, hvordan vi vil finansiere dette provenutab eller hvilke udgifter der skal fjernes, spørger Naaja H. Nathanielsen i forbindelse med at Demokraatit ønsker at fjerne kødafgiften.

Oppositionspartiet Demokraatit har stillet forslag på efterårssamlingen om at afskaffe afgift på kød - konkret drejer det sig om okse, svine og lammekød, hvor afgiften foreslås ophæves pr. 1. januar 2023.

Onsdag skal forslaget førstebehandles, og Naalakkersuisut er betænkelige ved, hvordan afskaffelsen af afgiften skal finansieres.

I et svarnotat skriver naalakkersuisoq for finanser, Naaja H. Nathanielsen (IA), at afgifterne er sat til at skaffe 15,5 millioner kroner til Landskassen i 2023, og de penge skal findes på anden vis, eller der skal laves besparelser, hvis afgiften skal væk:

- Det egentlige spørgsmål er derfor, hvordan vi vil finansiere dette provenutab eller hvilke udgifter der skal fjernes? Det er denne helt centrale diskussion, Naalakkersuisut finder bør ske i sammenhæng med øvrige initiativer og prioriteringer i dels skattereformen og dels i forhandlingerne om finanslovsforslaget for 2023, skriver Naaja H. Nathanielsen.

Vil se tiden an

Demokraatit har blandt andet stillet forslaget med henblik på at nedbringe priserne, som har været stigende på grund af inflation.

Ifølge partiet vil fjernelse af afgiften medføre, at et kilo hakket oksekød bliver 10 kroner billigere, og en importeret lammekølle på to kilo bliver 50 kroner billigere.

LÆS OGSÅ: Jess G. bakker op: Kødafgifter skal væk

Med hensyn til at bekæmpe stigende priser henviser Naaja H. Nathanielsen til, at Naalakkersuisut med Inatsisartuts opbakning har lavet en hjælpepakke, der er indgået i samarbejde med Royal Arctic Line.

Hjælpepakken består af 30 millioner kroner i 2022, der bruges med henblik på at fjerne Royal Arctic Lines olie- og valutatillæg, hvilket gør det billigere at få transporteret fødevare til Grønland.

- Naalakkersuisut ønsker herefter at se tiden an, inden der iværksættes yderligere prisafbødende tiltag, står der i svaret fra Nathanielsen.

Finder det ikke hensigtsmæssigt

For at finansiere afgiftslettelsen har Demokraatit selv foreslået at indføre det skrottede betalingssysteme Ilanngaassivik eller en grønthøster besparelse på den offentlige administration.

Naalakkersuisut har selv skrottet Ilanngaassivik og modellen med en generel besparelse er naalakkersuisoq heller ikke vild med:

- Naalakkersuisut finder dog ikke, at det er hensigtsmæssigt at gennemføre sådanne generelle besparelser uden forudgående undersøgelser og afdækning af konsekvenserne heraf. Eksempelvis kan der foreligge hovedkonti, hvor Selvstyret har påtaget sig kontraktmæssige forpligtelser. Desuden vil en sådan generel besparelse ikke alene omfatte Selvstyrets centraladministration, men også sundhedsområdet og undervisningssektoren.

Åben for drøftelser

- Hvis nogle områder skal friholdes, så vil andre områder blive tilsvarende hårdere ramt. Det skal dog understreges, at Naalakkersuisut er åben over for en drøftelse, af hvorledes forslaget kan finansieres i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, skriver Naaja H. Nathanielsen og konkluderer foreløbig:

- På nuværende tidspunkt indstilles beslutningsforslaget hverken til vedtagelse eller forkastelse.

Powered by Labrador CMS