Naalakkersuisut sætter MSC-certificering over styr
Efter at have lukket ned for indhandling af stenbider i flere områder har Naalakkersuisut åbnet op igen. Det betyder potentielt, at rognen kan miste sin MSC-certificering, og det koster penge, lyder det fra erhvervet.
D. 7. maj lukkede Naalakkersuisut ned for indhandlingen af stenbider i områderne 1C og 1D, som dækker over Nuuk og Maniitsoq, fordi kvoten var mere end opfanget. Hos Royal Greenland har man dog ikke åbnet op for indhandlingen igen.
Direktør for Kommunikation og HR, Jens K. Lyberth, oplyser til Sermitsiaq.AG, at de åbner op for indhandling kortvarigt i morgen med et maksimum af to tønder pr. fanger og kun i forbindelse med optagning af garn. Direktøren henviser til, at de ikke bakker op om en kvoteforhøjelse, der kan skade MSC-certificeringen.
Kvoteoptag:
Kilde: GFLK
Hos Polar Seafood har man heller ikke åbnet op for indhandlingen igen.
- Vi kan ikke indhandle over kvoten, da vi risikerer at miste MSC godkendelsen, siger bestyrelsesformand hos Polar Seafood, Henrik Leth, til Sermitsiaq.AG.
Det vil nemlig give betydelige afsætningsvanskeligheder og væsentligt lavere priser, forklarer han.
- Jeg forventer et fald i indhandlingsprisen på minimum 15 kroner, og sandsynligvis mængdebegrænsninger oveni, siger Henrik Leth.
De følger dog Royal Greenlands eksempel og åbner kortvarigt for indhandling i morgen, så fiskerne kan få tømt deres garn, som allerede er sat ud.
Ingen opbakning i branchen
Naalakkersuisut udmelding om, at der nu åbnes midlertidigt for indhandling igen, kommer efter, at kvoteforhøjelsen var i hastehøring fredag hos fiskeriets parter. Kvoten er nu blevet hævet med 102 tons i begge områder.
Foreningen Sustainable Fisheries, som består af en lang række rederier og fiskerivirksomheder, meldte klart ud i deres høringssvar, at de ikke bakker op om en kvoteforhøjelse.
- MSC-certifikatet på stenbider er afgørende for salget og indtjeningen på stenbiderrogn. Mistes MSC-certifikatet resulterer det i tabt fortjeneste for det samlede erhverv, herunder fiskerne.
Forslaget om kvoteforhøjelser vil efter SFGs mening indebære en betydelig risiko for, at MSC-certifikatet suspenderes og derfor fraråder SFG på det kraftigste, at der gives kvoteforhøjelser, lyder det i svaret.
Læs hele sagen:
-
Island har manglet MSC i flere sæsoner
-
Uenighed om kvoteforøgelse
-
Jeg har ikke hævet stenbiderkvoten
-
Kielsen udnytter sin position
-
Kim Kielsen skal undersøges af lovudvalget
-
Revisionsudvalget vil undersøge Kielsen
-
Forklaring om kvoteforhøjelser holder ikke
-
Ingen er hævet over loven
-
Inatsit kikkunnut tamanut atuuppoq
-
Naalakkersuisut undsagde egne departementer