Gå til hovedindhold

Naalakkersuisut præsenterer sit første finanslovsforslag

Det nye Naalakkersuisut er klar med sit første forslag til finanslov, der lægger op til et overskud i 2022 på 31 millioner kroner.

Naalakkersuisoq for finanser Asii Chemnitz Narup (IA) har torsdag eftermiddag fremlagt forslaget til finanslov for 2022.

Forslaget er det første fra det nye Naalakkersuisut og har titlen 'På vej mod større lighed'. Asii Chemnitz Narup har dog på forhånd været ude og varsle i en kronik, at borgerne ikke skal forvente de store ændringer eller revolutioner i landets finanser, selvom magten skiftede i foråret.

Indledningsvis nævner Asii Chemnitz Narup nogle områder, hvor der vil blive prioriteret flere midler i næste års finanslov. Det drejer sig om sundhed, ældre, børn og unge samt kulturen.

-Målet med landets økonomi på sigt er større lighed i samfundet, siger hun. 

Der skal sikres flere midler til ældre

Naalakkersuisoq understreger,  at landets økonomi er stabil og kan karakteriseres som god netop nu. Selv i 2020, som var det hårdeste coronaår, har landet oplevet en lille vækst og udsigten for i år er større vækst igen. 

Der er dog et men:

- Vi har et velfærdsdilemma. I flere år er de offentlige udgifter været stigende, mens landskassens udgifter også er stigende. Der bliver flere ældre, og det kræver yderligere midler at sikre gode betingelser for dem, påpeger naalakkersuisoq.

Hvis man kigger på hovedtallene, så spiller forslaget ud med et mindre overskud på 31 millioner kroner i 2022 og et samlet overskud over de kommende fire år på 132 millioner kroner.

Grafikken viser budgettallene frem til 2025, hvor man kan bide mærke i det såkaldte DA-resultat:

FFL 2022, Naalakkersuisut

Naalakkersuisut understreger i forslaget, at man ønsker 'pæne, overskud i de kommende år af hensyn til den demografiske udvikling. Der bliver flere og flere ældre, hvilket ventes at presse de offentlige finanser, og det ønsker Naalakkersuisut altså at være i stand til at tage hensyn til.

For at sikre mere lighed har Naalakkersuisut besluttet at arbejde på en sammenhængende skattereform, men reformen vil ikke få indflydelse på denne finanslov.

Og det er foreløbig relativt små beløb, Naalakkersuisut forelår omfordelt. Det fremgår af nedenstående grafik:

Naalakkersuisut

Blandt de konkrete forslag fra Naalakkersuisut er 15 millioner kroner til en ældrepulje. De penge tages fra kontoen, der hedder reserve til nye initiativer. Puljen stiger til 30 millioner kroner årligt fra 2023. Pengene skal finansiere en reform på ældreområdet.

Naalakkersuisut foreslår også flere penge til en række af rettighedsinstitutionerne og kulturområdet.

For at få råd til initiativerne foreslå Naalakkersuisut generelle besparelser på drifts- og tilskudskonti for årligt 25 mio. kr.

- Besparelsen er fordelt med hensyntagen til udgiftspresset på de forskellige områder. Sundhedsområdets patientorienterede driftskonti er således fuldstændigt fritaget for at bidrage til denne besparelse, står det i forslaget.

 

 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER