Gå til hovedindhold

Naalakkersuisut indskyder millioner i Mittarfeqarfiit - Naleraq protesterer

I forbindelse med omdannelse til et aktieselskab indskyder Naalakkersuisut 60 millioner kroner i Mittarfeqarfiit, og derudover nedskrives Mittarfeqarfiits kredit i Landskassen til nul. Naleraqs medlem af Finans- og Skatteudvalget er imod beslutningen.

På efterårssamlingen sidste år fik Naalakkersuisut opbakning fra Inatsisartut til sine planer om at omdanne Mittarfeqarfiit til et aktieselskab og indskyde det i Kalaallit Airports-koncernen.

Manøvren sker i forbindelse med byggeriet af de nye lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.

Kort før jul har Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg desuden godkendt, at Naalakkersuisut skyder 60 millioner kroner ind i Mittarfeqarfiit med henblik på at minimere selskabets fremtidige behov for servicekontrakter.

Koster i alt 135 mio. kr.

Mittarfeqarfiit får brug for servicekontrakter fremadrettet, fordi ejerskabet og driften af lufthavnen i Nuuk overgår til Kalaallit Airports, og det samme gør atlanttrafikken, når den internationale lufthavn i Nuuk står færdig.

Dermed står Mittarfeqarfiit tilbage med en række underskudsgivende lufthavne og heliporte, hvor der også er et betydeligt vedligeholdelsesefterslæb. 

Udover indskuddet på 60 millioner kroner nedskrives Mittarfeqarfiits kredit i Landskassen til nul. Den samlede øvelse koster 135 millioner kroner.

- En fiasko

Naleraqs medlem af Finans- og Skatteudvalget, Jens Napaattooq, godkendte ikke beslutningen. I en mindretalsudtalelse fra politikeren fremgår det, at hans parti mener, at når der er tale om så stort et beløb, burde det have været behandlet ved finanslovsforhandlingerne.

LÆS OGSÅ: Parti i hård kritik af Mittarfeqarfiit-regning

Jens Napaattooq henviser desuden til, at de årlige udgifter til servicekontrakter til Mittarfeqarfiit forventes at blive på 105 millioner kroner, når de nye lufthavne tages i brug, og at det ødelægger de samfundsøkonomiske beregninger for lufthavnsbyggerierne.

- Vi fra Naleraq mener, at forvaltningen af disse midler er en fiasko, står der i mindretalsudtalelsen.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER