Gå til hovedindhold

Naalakkersuisut fastholder: Nye lufthavne er en gevinst

Der er i finansudvalget blevet rejst tvivl om, hvorvidt de nye lufthavne vil være en økonomisk fordel. Naalakkersuisut føler sig tryg.

Der er en langsigtet samfundsøkonomisk gevinst ved at bygge lufthavnene i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. Det synspunkt fastholder Naalakkersuisut i sit forslag til finansloven for 2020.

- Investeringen i Kalaallit Airports Holding A/S vurderes at opfylde Fonden for Langsigtede Investeringers formål, som er at sikre investeringer i tiltag, som underbygger landets langsigtede økonomiske holdbarhed, står der i finanslovsforslaget.

Pele Broberg (PN) har på det seneste overfor finansudvalget rejst tvivl om netop dette spørgsmål. Han mener, at ønsket om at bevare Kangerlussuaq fører til, at lufthavnsprojekterne på lang sigt kommer til at koste penge. Dermed ville det faktisk være i strid med loven at bevillige penge til Kalaallit Airports.

Men Naalakkersuisut ryster altså ikke på hånden i sit forslag til finansloven.

- En investering i Kalaallit Airports Holding A/S er jf. økonomiske konsekvenser af Inatsisartutlov nr. 4 af 22. november 2018 om rammebetingelser for anlæg, drift og finansiering af international lufthavn i Nuuk og i Ilulissat samt regional lufthavn i Qaqortoq vurderet til at give betryggende sikkerhed og samfundsøkonomiske gevinster på langt sigt, hedder det.

 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER